Rachel fra ”Årgang 0”: Skærer ned på alkoholen
På denne tid sidste år sad Rachel i Argentina og tænkte over fremtiden, og hvad der skulle ske, når hun vendte tilbage til Danmark.
– Jeg tænkte bare, at jeg ikke skulle tilbage til Aabenraa i mit børneværelse og leve det liv, jeg havde levet. Jeg havde brug for forandring, siger Rachel, da SE og HØR besøger hende på Birkerød Kostskole, hvor hun bor og går på gymnasiets internationale linje.
– Det er fedt at komme ud at prøve noget nyt, og det er en god forberedelse til det rigtige voksenliv, da man ikke har sin mor og far til at vaske tøj for en, vurderer Rachel om den situation, hun har været i, siden hun flyttede ind for et halvt år siden.
Selv om hun er flere hundrede kilometer væk fra sine forældre, står hun ikke helt på egne ben.
Rachel er hjemme fra Argentina: Nu flytter hun til Sjælland
På skolen får de maden serveret morgen, middag og aften, ligesom der er regler for, hvornår de skal være hjemme. Og hun har sin bror David lige i nærheden.
– Det er trygt, men det fylder ikke det hele. Jeg har min egen vennegruppe, så han sidder ikke på nakken af mig og siger, hvad jeg må. Vi bruger ikke så meget tid sammen, da vi begge har travlt, men jeg er rigtig glad for, at han er her. Nogle gange spiser vi aftensmad sammen i weekenderne, og vi taler sammen, hvis en af os har brug for det, siger Rachel.
Artiklen forsætter under billedet ...
Rachel Ellebye skærer ned på alkohol
Meget af tiden går med lektier, venner og rejser, men der bliver også tid til at svinge danseskoene.
– Det er ikke sådan, at livet kun handler om at feste. Det fylder en lille procentdel, men det er noget, jeg er glad for, og det er et lille pusterum, lyder det.
- Rachel, jeg føler med dig
”Årgang 0” vender tilbage – Rachel løfter sløret for ny sæson
Dog er selskabet og musikken vigtigere end de våde varer.
– Jeg har lavet en form for nytårsforsæt om, at jeg vil forsøge at skære ned på alkohol. Jeg drikker stadig, men jeg tager måske bare en enkelt øl eller drink. Selskabet er vigtigere end alkohol, slår den fornuftige teenager fast.
Læs meget mere om Rachel fra "Årgang 0" i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.