Reality15. oktober 2024

Rachel midt i "Vild med dans": Alle hiver og flår

"Vild med dans" fører en masse godt med sig, men for Rachel Ellebye betyder det også en travl kalender og en stor omgang opmærksomhed på godt og ondt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf Fotograf: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ! RACHEL AFSLØRER: SINGLE IGEN

Der er fuldt booket i kalenderen hos Rachel Ellebye.

"Årgang 0"-stjernen imponerer uge efter uge i "Vild med dans", og i den forbindelse er der rigtig mange, som vil have fat i den 24-årige TV2-darling.

- Der er rigtig meget positivitet. Mange kommer og siger, at vi gør det godt, og at mine kjoler er flotte, siger Rachel til SE og HØR, da vi møder hende til Reality Awards' halloween-fest på Bakken.

- Det er superfedt, men det er en helt anden opmærksomhed, end jeg har prøvet før, uddyber hun.

Den øgede opmærksomhed viser sig især i Rachels indbakke, hvor der er mange, som lige melder ind med beskeder.

Rachel Ellebye
Med til Reality Awards' halloween-fest havde Rachel sin veninde Emma.
 Foto: Mikael Rieck

"Vild med dans"-favoritten, som er single, understreger dog, at det ikke drejer sig om lumre tilbud.

- Jeg får mange beskeder, men det er ikke kæresteanmodninger. Det er nok også meget rart, slår Rachel fast, som blev single i august.

På trods af det travle program fandt valsedronningen alligevel tid til at komme udklædt til Reality Awards' årlige halloween-fest.

Partner Thomas Evers Poulsen var dog ikke med.

- Der er knap og nap tid til det hele. Jeg trænede i morges med Thomas, og man har jo brug for en pause en gang i mellem, så man siger ikke nej til en fed fest med Reality Awards, siger Rachel.

Sponsoreret indhold