Reality24. maj 2024

Rasmus Lindbjerg åbner op om stress og hårtab: Voldsomt hårdt ramt

En voldsom stressdiagnose førte til hårtab og andre alvorlige konsekvenser for Rasmus Lindbjerg, som måtte tage flere drastiske beslutninger for at komme på højkant
I SE og HØRs podcast "Sladderministeriet" fortæller Rasmus Lindbjerg hudløst ærligt om den hårdeste periode i sit liv. Se det her!
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: "PARADISE HOTEL"-STJERNE KØBER KENDT BODEGA

For halvandet år siden ramlede det hele for realitystjernen Rasmus Lindbjerg.

"Prince Charming"- og "Good luck guys"-deltageren fik konstateret svær stress, og det medførte, at han begyndte at tabe sit skæg og hår.

Men i stedet for at tie det ihjel åbnede Rasmus op og delte det med sine mange tusinde følgere. I SE og HØRs podcast "Sladderministeriet" fortæller tv-kendissen om den hårdeste periode i sit liv.

- Jeg skrev det først næsten et år efter, det var sket. Jeg havde brug for at komme ovenpå igen, før jeg delte det. Jeg havde brug for at finde ud af, hvad facit var. Om jeg ender med at have det godt eller dårligt, fortæller Rasmus.

- Min læge fortalte mig, at jeg nok kom til at miste alt mit skæg, mit hår, mine øjenbryn. Alt. Og det ville nok aldrig komme tilbage, tilføjer han.

Rasmus Lindbjerg
I dag har Rasmus det godt, men det har taget ham lang tid og flere drastiske beslutninger for at nå hertil.
 Foto: Jesper Sunesen

Heldigvis kom Rasmus ovenpå igen, og da han var helt ovre sin stress, besluttede han sig altså for at dele sit hårde år. Det var vigtigt for ham, at hans følgere ikke ser hans liv som et glansbillede.

- Jeg blev nødt til at være ærlig, og jeg lagde billederne op, hvor man kan se, at mit skæg er ved at falde af, og at jeg står og græder på mit værelse. Folk måtte tage det eller lade være, forklarer Rasmus.

For at komme ovenpå efter stressdiagnosen måtte realitystjernen sige sit job som pædagog op og i stedet leve fuldtid som influencer. Det gav ham en større frihed.

Men det gav ham samtidig et talerør, hvor han åbent, sårbart og ærligt kunne dele sit livs mørkeste periode med sine mange tusinde følgere.

- Det sidste, folk måtte tro omkring mig, er, at mit liv altid er fantastisk og lyserødt. For jeg har lige så mange op- og nedtur som alle andre, slår Rasmus fast.

Sponsoreret indhold