Reality-chok: “Selling Sunset”-babe Christine Quinn dropper jobbet
“Selling Sunset” kunne i slutningen af april endnu en gang byde på drama af højeste skuffe, da den femte sæson af realityhittet fik premiere hos streaminggiganten.
Især i forhold til den 33-årige Christine Quinn og den tydelige afstand alle de andre medvirkende har taget til hende.
I løbet af den 10 episoder lange sæson er der i hvert fald ingen af de andre blonde kvinder, der lægger skjul på deres had til Quinn, hendes løgne og fortællinger til pressen om de andre.
Men i sæsonfinalen, der blev filmet i efteråret, er hendes skæbne på kontoret alligevel uvis.
Dette til trods for, at hun bliver taget på fersk gerning, da hun forsøger at bestikke en kunde til at droppe hendes kollega Emma Hernan.
Noget, som Jason Oppenheim giver udtryk for, vil få alvorlige konsekvenser.
Og nu tyder alt på, at Quinn har valgt selv at forlade kontoret – og dermed muligvis også de kommende nye sæsoner af Netflix-hittet.
Artiklen fortsætter under billedet
I løbet af den fjerde sæson blev Christine Quinn mor til sønnen, Christian, og barselstiden væk fra kontoret lod til at behage hendes medstjerner. Så da hun vendte tilbage i femte sæson stod det ikke stille for sig. Foto: Netflix
Det skriver US Weekly, der for kort tid siden kunne bekræfte, at det var Quinns egen beslutning.
I dag er hun heller ikke længere at finde på ejendomsmæglerfirmaets hjemmeside, hvor hendes billede og cv ellers var tilgængeligt indtil for ikke længe siden.
I stedet har hun og ægtemanden, Christian Dumontet startet en fælles virksomhed ved navn “RealOpen”, hvor folk kan sælge og købe ejendomme ved hjælp af kryptovaluta.
Quinn fortsætter dermed med sit ejendomsmægler-virke.
– Vi så en fantastisk mulighed, og de fleste ejendomsmæglervirksomheder ønsker ikke at acceptere kryptovaluta, fordi de ikke forstår, hvordan det virker, lød det fra hende i et interview med Forbes.
Hvorvidt hun alligevel spiller en rolle – stor som lille – i den kommende og sjette sæson af “Selling Sunset” vides ikke endnu.
Fredag den 6. maj sender Netflix deres første "Selling Sunset"-reunion afsnit, og her kunne Quinn meget vel kommentere på sit nye job.