Reality10. marts 2015

Reality-værter: Det ville slå os ud af junglen

Værterne på Jeg er en celebrity - Få mig væk herfra Lasse Rimmer og Jakob Kjeldberg har begge ting, som de helst ikke ville møde i junglen
Jakob Kjeldberg og Lasse Rimmer var med i Sydafrika som værter - og undgik dermed både højder og rotter
Jakob Kjeldberg og Lasse Rimmer var med i Sydafrika som værter - og undgik dermed både højder og rotter
 Foto: Kaspar Wenstrup



I underholdningsprogrammet "Jeg er en celebrity - Få mig væk herfra" skal ti kendte danskere stå ansigt til ansigt med nogle af de ting, de frygter allermest.

Og det er nogle modige kendisser, som har takket ja til at deltage, mener værterne Jakob Kjeldbjerg og Lasse Rimmer. De er nemlig slet ikke er i tvivl om, hvad der kunne få dem til at rende skrigende ud af junglen.

- Jeg kan slet ikke klare rotter. At stå med en glaskuppel på hovedet, hvor der piler seks rotter rundt indeni, som det måske kommer til at ske for nogle af vores modige celebrities. Det ville jeg simpelthen ikke kunne klare, siger Jakob Kjeldbjerg og tilføjer, at kakerlakker ikke er noget problem, da han gennem sin tid som vært på Robinson Ekspeditionen har spist et par stykker.

LÆS OGSÅ: Rimmer og Kjeldberg: Her var vi selv mest pressede

Hos medværten Lasse Rimmer, er det til gengæld højder, som giver komikeren klamme håndflader.

- Jeg har noget med højder, dem er jeg ikke tosset med. Det vil jeg gerne indrømme, og det er ikke højderne, jeg er bange for, det er mit balancecenter. For jeg ved, jeg ikke kan holde balance. Min grovmotorik er dårlig, siger Lasse Rimmer og fortsætter:

- Folk plejer at sige til mig, at der ikke er nogen forskel mellem at stå på kanten af et fortov og et tag, hvor der måske er tyve meter ned. Og så spørger jeg dem, om de nogensinde har set mig stå på kanten af et fortov. For der skvatter jeg også, siger han.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg satser alt i junglen

De danske deltagere kommer med garanti til at møde nogle af deres værste fobier, lover begge værter. Derfor er respekten og beundringen fra deres side også kæmpestor.

- Hvis jeg virker bleg ved siden af Jakob, så vent til du ser mine knoer, når jeg står og lever mig ind i, hvad deltagerne skal udsætte sig selv for, siger Lasse Rimmer.

LÆS OGSÅ: Amin Jensens største frygt: Jeg snorker

Derfor bliver det i rollen som allierede og ikke bødler, at værterne vil støtte deltagerne, når de skal spise sig igennem eksotiske retter, kæmpe med sult og frygten for kryb.

- Vi er med dem hele vejen, vi krammer dem, når det ikke går godt. Og vi jubler med dem, når det går godt, siger Jakob Kjeldbjerg.

Sponsoreret indhold