Reality20. september 2017

Realitybabe og Knaldperlen er blevet forældre

Kia "Sugar" Sødergreen har født en lille dreng
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-05421.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Kia "Sugar" Sødergreen og Walid "Knaldperlen" Bechara er blevet forældre for første gang.

Det afslører Kia på Instagram, hvor hun har lagt et billede op af parrets lille dreng.

- I søndags kl. 08.02, D. 17.09.17 kom Marcus til verden sund og rask med en vægt på 3680 g og 52 cm lang, skriver Kia til billedet af den lille ny.

Artiklen fortsætter efter billedet

Til billedet af lille Marcus fortæller Kia også, at det ikke var en helt nem fødsel.

- Fødslen var meget lang og hård med veer i 24 timer og jeg har været lidt følelsesmæssig påvirket dagene efter. Vi har det alle 3 rigtig godt, Walle er en stolt og fantastisk far, skriver Kia.

Under graviditeten har Knaldperlen og Kia været meget åbne omkring deres forventninger til den kommende familieforøgelse, men parret var faktisk i tvivl om, hvorvidt de havde lyst til at vide, om det var en dreng eller en pige, de ventede.

- Vi havde diskuteret lidt frem og tilbage om vi ville have det som en overraskelse til fødslen eller om vi faktisk gerne ville vide det. Vi blev faktisk hurtigt enige om, at vi ikke kunne vente med at finde ud af hvad der gemte sig inde i min mave, skrev Kia på sin blog, da de afslørede barnets køn.

Knaldperlen og Kia Sødergreen mødte hinanden, da de var med i TV-programmet "Kongerne" på Kanal 5. Her kunne man blandt andet se, hvordan de havde sex for åben skærm.

Siden udviklede deres forhold sig dog, og i 2015 valgte de at flytte sammen i en lejlighed i København. Og nu kan de altså kalde sig forældre for første gang.

Du kan se flere billeder af Kia "Sugar" i galleriet herunder

Kia Sødergreen - februar 2017

Sponsoreret indhold