Realitystjernen Kasper Klausen bekræfter nyt forhold
Han er kendt fra både ”Paradise Hotel” og ”Ex on the beach”.
Med sit sprudlende humør indtog han reality-scenen i Danmark, og nu er humøret i den grad i top igen.
For Kasper "Fløde" Klausen har igen fundet kærligheden. Det fortæller han til Realityportalen, og han har postet et kærlighedsbillede af ham selv og sin nye kæreste på instagram.
Og vigtigst af alt – så har de også på Facebook bekendtgjort deres forhold. Og som vi ved, så er den altså god nok, når der står på Facebook, at man er i et forhold.
De offentliggjorde på Facebook, at de var i et forhold d. 1. november. Og nu bekræfter de det også andetsteds.
- Vi har været kærester i lige knap én måned nu, og det må siges, at det går rigtig godt, fortæller Kasper til Realityportalen.
Det er en 30-årig kvinde ved navn Jessica Simonsen, som er løbet med Kaspers hjerte.
Artiklen fortsætter under billedet....
Foto: Privat, de to turtelduer har været kærester i en lille måned
De to arbejder sammen, og derfor har de længe kunne tjekke hinanden ud, inden der for alvor blev at gang i sagerne.
Det er der så nu, og selvom planen er, at de i fremtiden skal flytte sammen, så er de enige om, at det ikke må gå for hurtigt.
Michelle Vind sender stikpille til eks'en Kasper Klausen: Han skænkede mig ikke en tanke
Sidste november kunne SE og HØR fortælle, at Kasper igen var ledig på markedet. Det skete efter bruddet med Michelle Vind.
Og hun må også siges at være kommet videre. For tidligere i denne måned, offentliggjorde hun et nyt forhold.
Nu er Kasper Klausen så også væk fra singlemarkedet, og kun Kasper selv og Jessica ved, hvad fremtiden bringer.