Regitze Bach i kæmpe kovending: Nu undskylder hun
Læs også: Regitze Bach går helt amok på Rosa Hatting: Fortryder intet
Venskaber kan hurtigt smuldre i "Paradise Hotel" og det gjorde sig bestemt også gældende mellem Regitze Bach og Rosa Hatting, der kendte hinanden hjemmefra.
Foran rullende kameraer langede Regitze ud med en sviner af dimensioner, der fik både seere og medspillere til at spærre øjnene op, og det blev i sidste ende også Regitzes død på hotellet.
- Du er fucking klam. Du skal aldrig nogensinde kontakte mig igen. Jeg fucking hader dig.
- Jeg forstår ikke idiotsprog.
- Du er fucking dum i dit hovedet.
Det var blot nogle af dit ord, Regitze fik slynget efter Rosa Hatting, der pænt tog i mod. Ifølge Regitze selv var der intet at komme efter. Dengang stod hun fast på, at det hele var inden for skiven.
- Det er på et okay niveau. Der er ikke noget voldeligt eller nogen trusler, og der skal også være plads til et godt skænderi, fortalte Regitze Bach til SE og HØR i forbindelse med afsnittet blev sendt på tv.
Over grænsen
Men nu har piben fået en anden lyd.
På TikTok erkender Regitze nu, at hun gik alt for langt - og fortryder de hårde ord, hun fik fyrret af i kampens hede.
- Undskyld, lyder det nu fra Regitze, der bestemt ikke er en opførsel hun er stolt af.
- Når man er i et spil som "Paradise", hvor følelser sidder uden på tøjet, og man føler sig svigtet af en, man stolede på, kan man reagere i momentet - og det gjorde jeg desværre på en måde, jeg fortryder, lyder det videre i opslaget.
I dag har de to paradisoer undskyldt til hinanden, men om "veninderne" stadigvæk er på talefod må vi vente med at se til "Paradisebussen" ruller over skærmen senere på året.
SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Regitze Bach, men hun har i skrivende stund ikke vendt tilbage på vores henvendelse.