Rejser væk: Elvira Pitzner og datteren forlader Danmark
LÆS OGSÅ: ELVIRA PITZNER DELER ALLE DETALJER FRA FØDSLEN
Søndag den 27. oktober fødte Elvira Pitzner datteren Sophia og gjorde dermed hende selv og manden Mortada Haddad til forældre.
Siden har diamantdatteren ganske naturligt oversvømmet sin Instagram-profil i baby-spam, men for første gang siden fødslen ligner Elviras profil sig selv igen.
Hun er nemlig rejst til udlandet, hvilket hun jo elsker. Det afslører hun selv i en ny spørgerunde.
- Jeg er taget på en lille barselsferie hos min mor og lillesøster. Det har hele tiden været vores plan at holde lidt barsel og fejre jul sammen, skriver Elvira, som taget til den italiens by Como, hvor mor Katerina bor.
Med på ferien er datteren Sophia selvfølgelig, selv om hun endnu ikke er fyldt en måned.
Og Elvira nyder de varmere temperaturer og det flottere landskab sammen med sin nyfødte datter.
- Det er så rart og hyggeligt at have familie og ro omkring sig, skriver den nybagte mor.
- Como er perfekt til smukke gåture og "slow living". Folk er forholdsvis konservative, søde og ordentlige, også elser de hunde, som må være med overalt, uddyber hun.
På billederne kan man ikke se, om farmand Mortada Haddad også er med på ferien i Italien.