Remee og Mathilde forklarer særligt babynavn: Alligevel ændrede de mening
Babysnakken fortsætter i det nyeste afsnit af “Remee & Mathilde”. Og denne gang er det blandt andet parrets kommende baby, som på optagetidspunktet stadig ikke var kommet til verden, der er omdrejningspunktet.
Det viser sig nemlig, at navnet Lelou, som det nyeste familiemedlem hedder, ikke umiddelbart lå lige for, da kendisparret skulle finde på et passende navn.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Foto: Mikael Rieck
– Det, der giver logisk mening, hvis vi skulle tage inspiration fra, hvorfor Kenya (Remee og Mathildes seksårige datter, red.) hedder Kenya, så kunne babyen komme til at hedde Rose, forklarer den 29-årige model i det nyeste afsnit af realityhittet.
Mathilde Gøhler forklarer videre, at årsagen til, at parret tænkte på netop dette navn, er, at det lille vidunder er “lavet på Rosenlunden”, som er Vedbæk-palæet, hvor parret boede sammen, indtil de sidste år valgte at flytte fra hinanden.
Alligevel blev det ikke navnet Rose, som lillesøster kom til at hedde. I stedet har hun nu fået navnet Lelou.
Musiklegenden bor stadig i boligen i Nordsjælland, mens Gøhler bor i Hovedstaden i en lejlighed lige over for Kongens Have i København.
Det er næppe en hemmelighed, at det celebre par har kæmpet gevaldigt for kærligheden og blandt andet har gået i parterapi for at få det hele til af fungere.
Se klippet, hvor Remee og Mathilde sætter ord overvejelserne om datterens navn, nedenfor.
Du kan se det nyeste afsnit af “Remee & Mathilde” på Discovery+ allerede nu.