Revser realitystjerne i "Singletown": - Nicklaes, du er dum!
Der er kendte ansigter blandt de nye deltagere i "Singletown", og der er fuld fart på i realityprogrammet.
Blandt andet finder Elias, som vi kender fra "Prince Charming", ud af, at "ex on the beach"-stjernen Nicklaes, der er i "Singletown" for at sætte forholdet til Line Maria på prøve, har et kæmpe tatovering af hendes ansigt på låret.
Det chokerer Elias, som mener, det er ganske dumt gjort.
- Har har ... har "Adam" derinde en tatovering af hende der? Hvor dum har hun gjort ham?, spørger han, da hans to roomies fortæller om kærestetatoveringen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Nicklaes viste tatoveringen frem til Reality Awards. Foto: Aller Media
Men Elias har brug for syn for sagen, så han løber ind på pigernes værelse for at høre, om det nu også kan være rigtigt, at Line Maria har fået Nicklaes til at falde SÅ hårdt.
- You go, giiirl, hvor er det fedt, siger han og highfiver Line Maria, da hun bekræfter, at hendes kæreste har brændt et billede af hendes ansigt ind i huden.
- Nicklaes, du er dum. Lige meget, hvor forelsket man er, så skal man ikke gøre noget så dumt, siger han til kameraet bagefter.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Elias slog op med "prinsen" i "Prince Charming". Foto: Krestine Havemann / Discovery Networks Danmark
- Men så igen: Forelsket og dum, det er tit det samme.
Elias, som er i "Singletown" for at teste forholdet til kæresten Daniel, indrømmer dog også, at han selv har gjort andre ekskærester dumme ... Der render nemlig hele tre fyre rundt med hans navn i blæk.
Se klippet med Elias' reaktion i videoen her:
"Singletown" kan ses på Discovery+.