Reality6. december 2022

Rikke Chili og Exit-Martin efter brud: Sammen igen

Det har været meget frem og tilbage for Rikke Chili og "Exit"-Martin i deres forhold. Nu er de "få detaljer" fra igen at være kærester
Rikke og Martin havde ikke helt afklaret, om de var kærester eller ej, da de ankom til Reality Awards julefrokost i sidste uge.
 Video: Kaspar Wenstrup

Så var de kærester, så gik de fra hinanden. Forholdet mellem Rikke Chili og "Exit"-Martin Celosse-Andersen har været turbulent.

For knap et år siden gik kendisparret fra hinanden, men siden da har de holdt kontakten med hinanden, og kærligheden er stadig intakt mellem dem.

Det kunne Rikke og Martin afsløre over for SE og HØR, da vi mødte dem på den røde løber til Reality Awards julefrokosten.

Her spurgte vi naturligvis det yndige par, om de igen er blevet kærester.

- Det skulle vi måske have afklaret, inden vi tog afsted faktisk, grinede Martin.

Rikke Chili og "Exit"-Martin
Der var snaps og højt humør hos Rikke og Martin til reality-julefrokosten.
 Foto: Martin Høien

For nej, han og Rikke ved faktisk ikke, om de er kærester igen. Men vi må forstå, at de er godt på vej til at blive det.

- Det har vi ikke selv fundet ud af. Vi har været gået fra hinanden i et år nu i hvert fald, men vi har ikke fået afklaret, om vi er sammen igen, forklarer Rikke.

Man kan mærke på Rikke og Martin, at de er glade for hinanden. Og det ville ikke komme som verdens største overraskelse, hvis de to inden længe melder ud, at de er blevet kærester igen.

- Vi er i gang med at klare de sidste detaljer. Det er det mest politiske, jeg kan blive lige nu, siger Martin.

Se hele interviewet med Rikke og Martin øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold