Reality18. maj 2019

Rikke Gøransson raser: "Det er et direkte angreb"

Rikke Gøransson raser over en ny abortlov i USA
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rikke-goeransson-0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Alabama har indført et totalforbud mod aborter.

Den amerikanske stat har dermed den hårdeste abortlov i landet.

Loven vil på sigt også gøre, at man ikke kan få foretaget en abort, hvis man har været udsat for voldtægt.

Den nye lov er faldet Rikke Gøransson så meget for brystet, at hun har skrevet om abortloven.

"Paradise"-værten har skrevet på sin Instagram, at hun er meget imod den nye lov.

"Jeg bliver nødt til at lade være med at læse mere om forbuddet mod abort i Alabama, må handle på det eller på anden vis fordømme det! Jeg er rasende på alle kvinders vegne og har i skrivende øjeblik kvalme over det," skriver "Paradise Hotel"-værten.

Rikke kalder det et angreb på kvinder.

"Det er et direkte angreb på kvinders rettigheder!!!!!! Ingen diskussion. At retfærdiggøre det på baggrund af en ideologi kan man ikke, det er et personligt valg, hvordan ens verdensbillede er formet. Ens autonomi og krop er ingen andres, end ens egen, aldrig, på ingen måde", fortsætter hun.

Værten skriver i samme ombæring, at hun aldrig kunne finde på at stemme på en politiker, der er modstander af abort.

"Der er valg i Danmark, og min stemme går til dem, der fatter dette og kæmper for retfærdighed med integritet og empati," skriver Rikke.

Se opslaget nedenunder:

Sponsoreret indhold