Robinson Ekspeditionen17. oktober 2017

Alle veteranerne er ude af "Robinson", men ville de gøre det igen?

Som den sidste veteran i årets udgave af "Robinson Ekspeditionen" måtte Tammaro her til aften forlade programmet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/robinsonvet.jpg
 Foto: TV3

"Robinson Ekspeditionen" vinkede her til aften farvel til den allersidste veteran, da Tammaro måtte forlade øen.

Men ville Tina, Backer, Mathias, Ditte og Tammaro gøre det igen, hvis de fik muligheden?

- Jeg ville helt klart gøre det igen, hvis jeg fik tilbuddet. Jeg er klar, fortæller Tammaro til SE og HØR, og det er hun faktisk den eneste af veteranerne, der siger uden forbehold.

Hun er nemlig slet ikke færdig med "Robinson Ekspeditionen".

- Jeg bliver aldrig færdig med Robinson. Min krop skal være færdig med Robinson, før jeg stopper, siger Tammaro.

Også Ditte kunne godt være klar til en tur mere, men det sker kun på én betingelse.

- Hvis jeg nogensinde får muligheden igen, så tror jeg, jeg er halvskindød, og så skal det i hvert fald være sammen med min datter, siger Ditte, der altså gerne tager en tur mere.

Anderledes står det dog til med Tina og Backer.

Ingen af dem kan nemlig se sig vende tilbage til "Robinson Ekspeditionen".

- Nu har jeg prøvet det. Og det er pissefedt. Og folk skal bare gøre det. Men jeg har fået mine chancer nu, siger Backer. Det er selvfølgelig heller ikke sikkert, at Michael Backer ville få chancen for at vende tilbage til "Robinson Ekspeditionen". Som de fleste nok allerede ved, så blev han nemlig smidt ud af programmet, da han sammen med Mathias havde forladt lejren for at tage på eventyr på øen.

For Tina er "Robinson Ekspeditionen" et afsluttet kapitel, da hun føler, at hun har fået det ud af det, som hun ønskede.

- Men det er det der med at komme ud og udfordrer sig selv. Komme ud over stepperne, og ud af sin comfortzone. Det har jeg prøvet nu med Robinson, så det har jeg ikke brug for mere, siger Tina.

Du kan se alle deres svar i videoen herunder:

Sponsoreret indhold