Robinson Ekspeditionen4. september 2019

Det så du ikke på TV: "Robinson"-deltager døden nær i første dyst

I det første afsnit af den nye sæson af "Robinson Ekspeditionen" var der åbenbart så meget godt indhold, at TV3 valgte at undlade at vise, at en deltager var ved at dø i den første dyst
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/landing_5.jpg
 Foto: TV3

Nærmest før dette års sæson af "Robinson Ekspeditionen" var i gang, var den ved at slutte for en af årets deltagere.

25-årige Baris fra Albertslund fik sig en voldsom forskrækkelse, da han til den allerførste dyst skulle svømme med resten af hold nord ud til en stor platform.

- Jakob sætter dysten i gang, og jeg er den første ude i vandet. Jeg havde det helt fint og begyndte at svømme, men efter 30-40 meter kan jeg mærke, at det føles som om, mine lunger klapper sammen. Som om jeg bare har to knive siddende i ryggen. Jeg fortsætter alligevel, men jeg kan mærke, at det lige pludselig bliver værre og værre, og jeg begynder så at sakke bagud, fortæller Baris over telefonen til SE og HØR.

Herefter begyndte et sandt mareridt for den veltrænede MMA-kæmper, som ikke kunne forstå, hvad der var galt. Han kunne ikke tro, at hans gode kondition allerede nu ville svigte ham.

- Da vi er 60 meter ude, kan jeg mærke, at jeg slet ikke kan trække vejret mere, så det kan ikke være konditionen, der gør det. På det tidspunkt er alle dykkerne hos Guldberg fra det andet hold, fordi hun fra starten af så svækket ud, forklarer Baris om de dårlige udsigter til at få hjælp af dykkerne i vandet.

Kunne intet se

Som tiden går i vandet, begynder alvoren at gå op for Baris, som har svært ved at bevæge sig frem. Hans lunger begynder at give mere og mere efter.

- Mine muskler var begyndt at krampe pga. den manglende ilt, jeg kunne dårligt nok se. Jeg vidste, at jeg havde to til tre sekunder til at gøre dykkerne opmærksomme på mig, og det ville de ikke kunne nå mig på. Så jeg var nødt til bare at plaske med mine arbejde og begynde at komme fremad. Jeg kunne ikke se, hvornår jeg nåede platformen, men pludseligt blev jeg bare hevet op, forklarer Baris om den voldsomme oplevelse og fortsætter:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/baris.jpg
 (Foto: TV3)

Baris er 25 år, kommer fra Albertslund, og til dagligt er han MMA-kæmper (Foto: TV3)

- Jeg bliver så tilset af læger både efter dysten og tilbage på øen, og produktionen kommer over til mig efterfølgende og spørger, hvorfor jeg ikke har fortalt, at jeg har lungebetændelse. Men det vidste jeg ikke. De var nødt til at give mig en dobbelt antibiotikakur og tre andre slags medicin, fordi mit infektionstal var så højt, afslører Baris.

Troede jeg skulle dø

Hele den her situation er noget, som TV3 har valgt at udelade i det første afsnit af "Robinson Ekspeditionen". Noget som Baris selv ikke helt forstår, da han oplevede, at alt var filmet.

- Jeg ved ikke, hvorfor TV3 ikke har taget det med. De har filmet det hele, så jeg ved det ikke. Men for mig var det en af de værste oplevelser i mit liv. Jeg troede, jeg skulle dø i vandet, forklarer den unge overlever.

"Robinson" har alle dage været et ekstremt populært program, og det kan derfor undre, at de ikke vælger at vise et så voldsomt drama, som Baris tydeligvis har været udsat for. Han var trods alt ved at drukne måtte - med egne ord - redde sig selv.

Hos TV3 forholder de sig til, at sikkerheden altid bliver prioriteret højt i "Robinson Ekspeditionen". Også i dette tilfælde.

- Sikkerheden på Robinson er meget høj. Alle udfordringer bliver testet og deltageren bliver briefet før alle dyster af yderst kompetente sikkerhedsfolk. Derudover er der altid et lægefagligt personale tilstede hver gang deltagerne skal i konkurrence, siger Robinson Ekspeditionens NENT-redaktør Jesper Kynde til SE og HØR.

Lær Maria fra dette års "Robinson Ekspediton" bedre at kende her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold