Robinson Ekspeditionen7. oktober 2024

Hadi Ismail fra "Robinson Ekspeditionen" kollapser for åben skærm: - Det var voldsomt

Hadi Ismail fra "Robinson Ekspeditionen" var faretruende tæt på at beskadige sit øje, da han i aftenens afsnit kollapser
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Hadi falder om i "Robinson Ekspeditionen"
 Video: Viaplay

At deltage i "Robinson Ekspeditionen" er ikke barnemad, og flere af årets deltagere er allerede bukket under én efter én.

Jakob Kjeldbjerg har flere gange understreget, at det kræver noget helt særligt at komme igennem ekspeditionen uden at knække.

I aftenens afsnit får flere fra hold Syd et kæmpe chok, da Hadi Ismail pludselig falder om ved bålet, da holdet kommer tilbage fra dysten.

- Jeg besvimer, fordi jeg ikke får nok ilt til hjernen. Det næste jeg ser, er en masse kamera omkring mig. Det var voldsomt, jeg har aldrig prøvet at besvime før. Det var ligesom en drøm. Det var rimelig voldsomt, siger Hadi Ismail til SE og HØR.

Hadi falder om i aftenens afsnit af "Robinson Ekspeditionen"
Hadi falder om i aftenens afsnit af "Robinson Ekspeditionen"
 Foto: Viaplay

Da Hadi falder ind over bålet, brænder han sig på benet af de glødende kul, men det stopper ikke der – han rammer også en skarp bambuskant, som flækker hans næse og skærer noget af hans øjenlåg op.

- Jeg var følelsesløs omkring næsen. Jeg lægger derfor min hånd på næsen og ser en masse blod. Jeg ved ikke, hvad der er sket. Det var helt klart mest chokket, der gjorde mig bange, men jeg var mest bekymret for, at jeg ikke kunne fortsætte i ekspeditionen, og at min datter så ville blive skuffet over mig, siger Hadi.

Da Hadi Ismail vågner op dagen efter faldet, er hans øje helt hævet, fyldt med væske og blod.

Det viser sig, at Hadi har kun var en milimeter fra at flække sit øjenæble.

- Jeg sprætter en lille smule af mit øjenlåg op, og hvis jeg havde ramt bare en milimeter dybere var det mit øjenæble, der var blevet flækket.

Sponsoreret indhold