Kvindelig Robinson-deltager født som mand
"Robinson Ekspeditionen" kan i år fejre 20 års jubilæum, når de aften går i luften med en helt ny sæson, hvor omdrejningspunktet er "Helte mod Skurke".
Men det er ikke det eneste, der er opsigtsvækkende ved årets ekspedition.
I år deltager der for første gang nogensinde en transkønnet deltager.
Sasha Louise Sprange blev nemlig født som dreng, men skiftede for nogle år siden køn, så hun i dag er den kvinde, hun altid har vidst, at hun var.
- Jeg følte allerede, da jeg var tre, at jeg var en kvinde, fortæller Sasha til SE og HØR.
Hun har været igennem seks operationer for at komme til at se ud, som hun gør i dag.
- Jeg har fået lavet bryster, fået lavet noget i ansigtet og fået lavet kønsorganer. Det er en proces, der har varet i fire år nu, fortæller Sasha.
Siden de mange operationer har Sasha blandt andet vist sig frem i SE og HØR, hvor hun har været SE og HØR-pige.
- Jeg synes, at det er vigtigt, at man kan være sig selv og fri og føle sig sexet. Jeg synes, at der er mange transkønnede, der pakker sig selv ind og er bange for at vise, hvem de er. Og jeg gør det modsattet. Jeg er ikke bange for at vise, hvem jeg er. Og jeg er ikke bange for at være nøgen, fortæller Sasha, der gerne viser alt frem, så det ikke forbliver et mysterie.
For Sasha betyder det også noget, at hun står frem i et stort TV-program som "Robinson Ekspeditionen".
- Om du er homoseksuel, transkønnet eller hvad man nu er, så tør man at stå ved sig selv og vise, hvem man er, fortæller Sasha.
Se interviewet med Sasha herunder
Artiklen fortsætter efter videoen
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Selvom hun står frem på nationalt TV, så ser hun ikke sig selv som et forbillede.
- Jeg ved ikke om det der med forbillede. Jeg er så dårlig som forbillede. Men jeg vil sige, at jeg er en pionær på området. Jeg er en person, der tør at stå frem og sige hallo, jeg er den her person, og jeg har været igennem mange smertefulde operationer for at være, den jeg er, fortæller Sasha.
Under optagelserne til "Robinson Ekspeditionen" oplevede Sasha, at der var nogle af deltagerne, der så skævt til hende.
- Der var noget omkring med, at jeg havde et adamsæble og min stemme var lidt dybere, så der har været nogle, der har været lidt irriterede over det, siger hun.
Hvordan det hele kommer til at folde sig ud, må vi se, når "Robinson Ekspeditionen" løber over de danske TV-skærme.
"Robinson Ekspeditionen" har premiere i aften klokken 20.00 på TV3.
Se Sasha Louise Sprange som SE og HØR-pige i galleriet herunder