Lars trækker grænsen over for Kemal og Anas i "Robinson Ekspeditionen": De skal ikke bestemme
De vil gerne have Maria ud, men Lars er hverken til at hugge eller stikke i.
Selv om Kemal og Anas ser sig selv som del af en magtfuld alliance på Hold Syd – med Nour og Kaleepan – kan de ikke overbeviser Lars om at stemme det samme som dem.
LÆS OGSÅ: "Robinson"-Simon trodsede lægens råd: Fik hjertestop to gange
Lars giver gutterne ret i, at han også vil have de svageste ud. Og derfor vil han stemme på Frederik. Lars er nemlig overbevist om, at det er Frederik, har der forlagt det nyvundne tændstål.
Og så er han egentlig ligeglad med, hvem de to fortæller, gruppen er enige om at stemme på.
– Kemal og Anas trækker mig til side for at fortælle mig, hvad jeg skal stemme. Og jeg har ikke noget valg: De har allerede besluttet, hvad det er, jeg skal stemme, siger han irriteret til kameraet, efter at have konfronteret de to med følgende udmelding:
– Jeg er egentlig bare en brik i jeres spil.
Lars fortæller også seerne, at han tolker Kemal og Anas fremgangsmåde, som om de bare vil have, han er en nikkedukke eller hundehvalp, der svarer med at logre.
Han går derefter med til at undersøge, om de to "høvdinge" har ret i, at der er folkestemning for at stemme på Maria.
– Der er ikke nogen, der skal komme og fortælle mig, hvad jeg skal gøre her i livet.
Se diskussionen i klippet øverst i artiklen.