Robinson Ekspeditionen11. september 2017

Mathias og Backer vil ofre sig, så Andreas kan komme ind igen

I aftenens "Robinson Ekspeditionen" er Backer og Mathias klar til at ofre sig selv, hvis Andreas kan få lov til at komme ind igen i ekspeditionen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/udklip_98.jpg
 Foto: TV3

"Robinson Ekspeditionen" blev i sidste uge ramt af lidt af en skandale, da Mathias, Backer og Andreas havde tigget sig til fisk i en lille fiskerlandsby.

I sidste ende var det dog Andreas, der trak det korteste strå, da han i ø-rådet blev stemt hjem af resten af hans holdkammerater.

På det tidspunkt ville hverken Backer, Mathias eller Andreas tage ansvaret for skandalen, men det ser ud til at ændre sig nu.

I aftenens afsnit af "Robinson Ekspeditionen" fortæller både Backer og Mathias, at de ikke har det godt med den måde, som det er foregået på.

- Det sidste døgn har ikke været fedt. Vi har mistet Andreas, og det er vi allesammen rigtigt kede, især Backer og jeg, fordi vi også har lidt skyld i det, så det er ikke særligt fedt, fortæller Mathias i et klip fra aftenens afsnit.

Dagen efter ø-rådet er det de moralske tømmermænd, der dukker op hos Backer og Mathias.

- Det er vigtigt for mig, at jeg kan se mig selv i øjnene, altså jeg har svært ved at fortsætte ekspeditionen, når jeg ved, at Andreas sidder derude, fortæller Mathias.

Artiklen fortsætter efter videoen

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Ved "Kappestriden" vælger Jakob Kjeldbjerg, at fortælle resten af ekspeditionen, hvad der er sket. Og det bliver ikke taget vel imod af de andre deltagere, der ikke har meget tilovers for Backer og Mathias.

- De bliver kaldt for veteraner. I mit hoved, der er i de tabere, siger Jesper efterfølgende.

- At de tigger sig til fisk, det synes jeg ikke er en Robinson værdig, fortæller Sofie i programmet.

Artiklen fortsætter efter klippet

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Men noget tyder altså på, at Mathias og Backer er klar til at tage faldet, hvis Andreas kan få lov til at komme ind igen.

For allerede inden "Kappestriden" skal i gang, har de besluttet sig for, at de gerne vil snakke med Jakob Kjeldbjerg.

- Jamen, det bunder lidt i, at vi er herinde, og Andreas er derude. Hvis det ikke var for mig og Backer, så var vi ikke endt derude, og så var Andreas ikke røget hjem, fortæller Mathias til Jakob Kjeldbjerg.

- Altså jeg spurgte jer jo i ø-rådet lige inden afstemningen: "Vil i påtage jer ansvaret?", og det var der ikke nogen, der ville, og så røg han ud, fortæller Jakob de to gutter.

- Men vi påtager det fulde ansvar, fortæller Backer.

Hvad det kommer til at få af betydning for Mathias og Backer, at de nu har valgt at påtage sig ansvaret for fiskeskandalen, det kan man se i aften klokken 20.00 på TV3.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold