Robinson Ekspeditionen7. oktober 2024

Morten Grabowski fra "Robinson" voksede op med alkoholiske forældre

Morten Grabowski fra "Robinson" havde en hård barndom, hvor han brugte alt for mange timer på værtshusene med sine forældre. I dag har han brudt den sociale arv og lever et andet liv
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Morten voksede op med to forældre, der var alkoholikere.
 Video: Viaplay

Det lå ikke i kortene, at Morten Grabowski fra "Robinson Ekspeditionen" skulle blive hverken politimand eller selvstænding. Han er nemlig vokset op i værtshusmiljøet, hvor der ofte var lidt for mange øl på bordene.

I dag har han formået at bryde den sociale arv. Morten er tidligere politibetjent og har været selvstændig i ti år.

Da Morten var 16 år gammel, flyttede hans mor fra familien, og hans far var andre steder - derfor skulle Morten Grabowski i en tidlig alder lære at tage vare på sig selv.

Dengang var han irriteret på sin mor over, at hun forlod ham, men i dag forstår han, hendes beslutning.

Bærer ikke nag

Selvom Morten Grabowski tilbragte mange – måske endda lidt for mange – timer på værtshuse som barn, ser han alligevel tilbage på sin barndom som en god tid.

- Jeg bærer ikke nag, og jeg er ikke sur. Jeg havde det godt. Jeg kunne godt lide værtshusmiljøet, det var et trygt miljø for mig, men jeg var der alt for meget som barn, siger Morten Grabowski til SE og HØR.

Selvom Morten Grabowski i dag har fundet fred med sin opvækst og barndom, så erkender han, at barndommen var hård.

- Det har været en mega svær barndom, har jeg indset efter, jeg fik det på afstand - men ikke da jeg var i det. Det var ikke forkert for mig dengang. Jeg ville ikke gøre det samme,men havde jeg ikke haft de rammer, havde jeg ikke haft det samme drive i dag, siger Morten Grabowski og tilføjer:

- Man har de kort, man har. Det handler om at bruge dem rigtigt.

Ville bryde mønsteret

I tredje klasse begyndte Morten at sammenligne sig med hans bedstevens familie og blev forelsket i hans kernefamilie.

- Jeg kunne mærke, at det var den retning, jeg skulle stræbe efter. Jeg ville gerne skabe noget andet for mine børn. Jeg ville gerne bryde mønsteret og den sociale arv. Jeg er alt det, mine forældre ikke var, siger han.

Mortens mor er død, og hans far er i dag anbragt på et plejehjem, fordi han har alkoholdemens.

- Han har drukket øl i rigtig mange år, og har taget skadet af det. Hans demens er fremprovokeret af for mange øl. Han er en skøn fyr på mange områder, men har selvfølgelig også nogle udfordringer. Det har han lært at leve med, siger Morten Grabowski.

I dag går Morten med tanker om at åbne et opholdssted, hvor han kan hjælpe andre unge der har det svært.

Sponsoreret indhold