Robinson Ekspeditionen4. november 2024

Nicolaj fra ”Robinson” leder efter en kæreste: En af de største drømme, jeg har

Nicolaj Schrøder fra ”Robinson Ekspeditionen” drømmer om at finde kærligheden og jagter den aktivt
Nicolaj Schrøder ville gerne slå øjnene op til en kæreste hver morgen.
Nicolaj Schrøder ville gerne slå øjnene op til en kæreste hver morgen.
 Foto: Sille Seerup/Viaplay Group, Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: "Robinson"-søskende afslører: Nicolajs kamp mod kræften

For godt et år siden blev Nicolaj Schrøder single – og det er han stadig. Det er dog ikke noget, der huer ”Robinson Ekspeditionen”-deltageren, der leder efter en kæreste.

- Jeg vil rigtig gerne finde kærligheden, siger han til SE og HØR.

- Det er en af de største drømme, jeg har. Det er en rigtig stor del af mit liv. Jeg vil virkelig gerne i et forhold, og jeg leder efter den rette. Aktivt. Jeg dater.

Nicolaj synes, det er et ”godt spørgsmål”, hvorfor jagten indtil videre ikke er lykkedes.

- Måske har den rette bare ikke været der endnu. Er det mig, der er for kræsen? Eller er det de forkerte, jeg har datet? Det ved jeg ikke.

- Nu er det forholdsvis nyt, at jeg er i København, så min omgangskreds er heller ikke særlig stor, siger den tidligere koldingenser, der boede tre år i Aarhus, inden han i 2022 tog springet og rykkede til hovedstaden.

- Det er trods alt kun to år siden, jeg flyttede til København – det var den tid, min ekskæreste og jeg gik fra hinanden – så man kan sige, jeg har haft et år, hvor jeg lige skulle recover, så jeg har ikke haft særlig lang tid på datingmarkedet.

Mange af deltagerne i ”Robinson Ekspeditionen” har allerede kærester eller er gift, og der var da heller ingen, der faldt i Nicolajs smag rent romantisk. Til gengæld har han dannet stærke bånd med flere af dem.

- Hvis der var en, man klingede med på øen, så kunne det da være vildt fedt. Men nej, det var der ikke. Jeg lavede virkelig, virkelig gode venner, måske venner for livet, på øen, og det var slet ikke noget, jeg koncentrerede mig om dernede. Der var ingenting med, at jeg havde udset mig nogen eller noget som helst.

Der var jo en Miss Universe med (Dana Myrvig). Spærrer man ikke øjnene lidt op?

- Hun er virkelig smuk. Men det er som ven.

Sponsoreret indhold