"Robinson 09": Det så du ikke på TV
Allerede da årets deltagere begyndte årets ekspedition i maj, kom det frem, at "Robinson 09" blev skudt i gang med et nøgenløb.
TV3 havde inviteret den samlede danske presse med til de første dage af ekspeditionen. Og med rullende kamera og klikkende linser, blev deltagerne beordret til at smide kludene og spurte for livet.
Nøgenløbet vakte ramaskrig blandt deltagerne, de pårørende hjemme i Danmark og ikke mindst regeringen i Malaysia.
Da det første afsnit så langt om længe rullede over de danske TV-skærme mandag aften, glimrede det meget omtalte nøgenløb ved sit fravær.
I stedet for dinglende bryster og hoppende maver blev seerne spist af med at se sekvensen fra det omtalte løb i frøperspektiv - altså udelukkende deltagernes ankler.
Du skal dog ikke snydes for at se, hvordan det virkelig så ud. Tryk på billedet for at se et helt galleri fra nøgenløbet.