Robinson: Drengene håner tøserne
Der var ikke megen forståelse for tøsernes exit i mandagens afsnit af Robinson Ekspeditionen. Drengene på Søfolk-holdet kalder dem for svage, dramaqueens og panikslagne og bedre eget til Paradise Hotel.
Se også: Karina: Kort, men dramatisk Ekspedition
Jimmy Brandt: Dramaqueens
-De var nogle Drama Queens. I dén grad. Den aften, det gik galt, ville jeg bare sove, men det tillod de ikke.
"Vi skal ind på land og binde os fast til et træ", blev de ved med at råbe, forklarer Jimmy, som i det hele taget ikke giver meget for Karina, Maria, Tanja og Tinas deltagelse i den hårde ekspedition.
-Efter fire dages regn fik de nok af det hele, og så brugte de vejrsituationen som en perfekt mulighed for at stikke af. De nåede trods alt, at få deres 15 minutters berømmelse, håner Jimmy.
Se også: Robinson-Tina: Henrik er røvirriterende
Stevan Svadil: Pigerne panikkede
Hos Stevan Svadil er forståelsen for pigernes exit lidt større. I hvert fald, når det gælder Karina og Maria.
-Jeg forstår udemærket Karinas reaktion. Det er fandme ikke sjovt at gennemgå en nær-drukne-oplevelse. Men jeg mener også, at Tina og Tanja går i panik og følger de to, selv om de egentlig godt kunne være blevet og kæmpet videre.
Se også: Robinson: Her er de nye deltagere
Allan Djurhuus: Svage piger
var skuffet i aftenens afsnit og forklarer i dag, at det voldsomme uvejr først og fremmest kom bag på pigerne.
-De panikker fuldstændigt, løber rundt og skriger, og skaber sig som en flok vingeskudte måger. Vi sidder på tømmerflåden da den rykker sig løs på grund af de kraftige vindstød, og beklageligvis ender det med, at Karina falder i vandet og i mørket, hvilket må siges at være et tragisk uheld - og meget traumatisk for hende midt under vores evakuering af tømmerflåden.
Jeg har fuld forståelse for Karinas beslutning, da hun var udsat for en ubehagelig oplevelse, men de andre tøser, brugte det bare som en undskyldning for at slippe ud af ekspeditionen, da det var gået op for dem, at det ikke bare var en badeferie, de havde tilmeldt sig.
Få alt om Robinson her.
Personligt er jeg sikker på, Maria, Tina og Tanja ville gøre sig meget bedre i Paradise Hotel. De er dramaqueens af format.
Som jeg ser det, er det det nemmeste at give tv3 skylden for, at sikkerheden ikke var i orden, men det er ikke den rette sandhed. TV3 havde styr på de rammer, som de var herrer over. End of story.
Tilmelder man sig Robinson, må man da gøre sig nogle tanker om, at der forekommer uvejr, som vi ikke er vant til herhjemme. På nær Karina, var pigerne for svage.