Robinson Ekspeditionen er startet
Robinson Ekspeditionen 2014 er startet, men inden den rigtigt er gået i gang, er de to første deltagere allerede på vej tilbage til Danmark.
LÆS OGSÅ: Robinson-Charlotte: Min datter begik selvmord
I år er Robinson Ekspeditionen en lille smule anderledes i forhold til, hvad vi har set i de tidligere ekspeditioner.
Deltagerne kommer nemlig i par i år, og har altså på forhånd en allieret, når de kommer frem til Filipinerne.
Aftenens afsnit var kun 20 minutter gammelt, da den første deltager var på vej tilbage til Danmark.
Det blev Lisa, som efter en dyst i mod sin egen partner, trak det korteste strå i kampen om at blive i ekspeditionen.
Og hun kunne altså pakke sin kuffert og hoppe på et fly hjem.
Lisa blev den første deltager, som forlod årets ekspedition. (Foto: TV3/Lotta Lemche)
LÆS OGSÅ: Robinson-brødrene stoler på hinanden
Men Lisa, var ikke den eneste deltager, der her til aften måtte pakke kufferten og forlade Robinson Ekspeditionen.
Hold Nord endte nemlig i ø-rådet, hvor beskyldningerne om, hvilke deltagere der rent faktisk lavede noget på øen, føg om ørerne.
LÆS OGSÅ: Robinson-kærester: Vi vil teste vores forhold
Efter endt afstemning var det Kristian, der måtte forlade Hold Nord og rejse den lange vej hjem til sin kro i Danmark.
Udstemningen af Kristian efterlod Dorthe uden partner, så nu er både Dorthe og Løcke partnerløse.
Kristian måtte efterlade ekskæresten i Filipinerne. (Foto: TV3/Lotta Lemche)