Robinson Ekspeditionen5. september 2017

"Robinson"-Johan: Jeg ville gøre det igen

Johan måtte her til aften forlade "Robinson Ekspeditionen", da han tabte dødskampen. Dermed røg han ud samme dag, som han også røg ud af sidste års ekspedition
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/johan_1.jpg
 Foto: TV3

Johan måtte endnu gang pakke sine ting og forlade "Robinson Ekspeditionen" her til aften.

Dermed måtte han forlade programmet på nøjagtig samme dag, som han forlod det, da han var med sidste år. Og det synes han er godt træls.

- Det er ikke så meget det at ryge ud så tidligt, det er mere det at ryge ud samme dag igen. Det er pisseærgerligt, fortæller Johan til SE og HØR.

Det var altså anden gang, at Johan var at finde i "Robinson Ekspeditionen", og det har ifølge ham selv været en pissefed oplevelse.

Du kan se, hvordan det så ud, da Johan var i dødskamp, herunder

Artiklen fortsætter efter videoen

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Da Johan allerede havde prøvet at være med i "Robinson Ekspeditionen" en gang tidligere, så var der en ting, der var vigtig for ham ved årets ekspedition.

- Jeg sagde til mig selv, at jeg ville nyde alt, fortæller Johan, der også ville være klar til at tage afsted igen, hvis han blev spurgt.

- Men så ville jeg træne op til det og gå efter at vinde, fortæller Johan.

Og så har han taget en vigtig ting med fra hans exit i årets ekspedition, til hvis han skulle være så heldig at komme med igen.

- Jeg ville ikke tage en dødskamp frivilligt igen, siger Johan til SE og HØR.

Skandale i aftenens program

Aftenens udgave af "Robinson Ekspeditionen" bød også på lidt af en skandale.

Tre af deltagerne på Veteran-holdet havde nemlig snydt sig til en fisk, da de var gået om til den anden side af øen til en lille fiskerlandsby.

Og det var bestemt ikke noget, der behagede ekspeditionslederen Jakob Kjeldbjerg.

– Jeg føler, at der er nogen, der pisser på mit hjertebarn, sagde han til Ekstra Bladet inden aftenens afsnit.

Det gjorde, at Backer, Mathias og Andreas, der var de skyldige bag snyderiet endte i ø-rådet, hvor de var de eneste, der kunne blive stemt på. Og i sidste ende var det Andreas, der trakt det korteste strå og måtte forlade ekspeditionen.

Du kan se, hvordan det så ud i ø-rådet i videoen herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold