Robinson Ekspeditionen5. november 2023

”Robinson”-Kemal vil skrue ned: Voldsomt presset

Familiefar, mand, "Robinson"-deltager og selvstændigt erhvervsdrivende. Kemal Yasar har travlt. Også lidt for travlt, røber han
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
”Robinson”-Kemal vil skrue ned: Voldsomt presset.
 Vært: Nicklas Erik Lagerstorf Fotograf: Jesper Sunesen Lyd: Heine Jørgensen

– Jeg har indset en masse ting på øen, siger Kemal Yasar ærligt efter sin deltagelse i "Robinson Ekspeditionen".

LÆS OGSÅ: "Robinson"-Kemal indrømmer: Mine børn er pinlige over mig

For han er en mand med mange jern i ilden, og nu skal der skæres ned. Det har han fundet ud af efter al den betænkningstid, han har haft i Malaysia med sparsom mad og ingen kontakt til familien og alt det arbejde, han har derhjemme.

– Det med at være med i "Robinson", det har altid været en drengedrøm, og der måtte jeg tilsidesætte mange ting for at komme af sted. Det gjorde jeg. Men jeg har så også indset nu her, at jeg simpelthen skal begynde at skære ned og være sammen med familien. Det kæmper jeg lidt med lige nu, fortæller han ærligt i SE og HØR-podcasten "Sladderministeriet".

Kemal Yasar vil lægge sit liv om efter "Robinson Ekspeditionen".
Kemal Yasar vil lægge sit liv om efter "Robinson Ekspeditionen".
 Foto: Lars H. Laursen

Kemal Yasar ejer både et automobilværksted, en café og en kebabrestaurant, så der er ikke meget tid tilovers til familien.

Blandt andet fandt han i "Robinson Ekspeditionen" ud af, at han vil være der mere for sine døtre.

– Beslutningen er taget. Jeg skal bare lige finde ud af, hvordan jeg løser det, så det fungerer bedst for mig selv.

Hør mere i videoen øverst i artiklen.

Kemal havde hustruen med til forpremieren på "Robinson Ekspeditionen".
Kemal havde hustruen med til forpremieren på "Robinson Ekspeditionen".
 Foto: Lars H. Laursen

Sponsoreret indhold