"Robinson"-vært Jakob Kjeldbjerg utilfreds med Johannes: – Ud af min ekspedition!
LÆS OGSÅ: Derfor er Johannes ikke med til øråd i ”Robinson Ekspeditionen”: Pludselig kollapsede han
I sidste uge så det sort ud for Johannes, der måtte tilses af læger og sygeplejersker efter at være kollapset forud for det frygtindgydende øråd.
Men selv om Johannes efter en nat med drop på en lægeklinik umiddelbart lader til at få det bedre, så er han langt fra på toppen:
– Jeg var kommet meget langt ned, og produktionen fortalte mig flere gange, at de ikke var sikre på, om de kunne få mig op at køre igen uden at trække mig ud og give mig det, jeg havde brug for, fortæller Johannes til SE og HØR og uddyber, at han gav produktionen besked om, at han ville retur til ekspeditionen.
Til en begyndelse gik det fint – og Johannes deltog da også i en dyst sammen med sit hold.
Alligevel meddelte han efterfølgende ekspeditionens leder, at han ville trække sig og ønskede at vende snuden mod Danmark.
Jakob Kjeldbjerg mener er yderst utilfreds og mener, at Johannes giver op. Men det er ”Robinson”-aspiranten langt fra enig i:
– Det var en prioritering fra min side. Hvad var vigtigst – mit helbred eller at komme lidt længere i ”Robinson”? Der valgte jeg mit helbred. Mit helbred betyder mere end at komme langt i ”Robinson”, forklarer Johannes, der udmærket er med på, at Kjeldbjerg "var utrolig skuffet og ærgerlig over”, at Johannes ville hjem.
Der er da heller ingen tvivl om, at Jacob Kjeldbjerg er ret så utilfreds med Johannes’ beslutning. Og efter en opsang, bliver han sendt hjem:
– Ud af min ekspedition!, lyder det kontant fra den garvede ”Robinson Ekspeditionen”-vært.
Johannes fortæller, at han er taknemmelig for ”Robinson”-oplevelsen og de venner, han har fået gennem ekspeditionen. Noget, hans ”Robinson”-tatovering også symboliserer.
Du kan se det nyeste afsnit af ”Robinson Ekspeditionen” på Viaplay og på TV3 hver mandag klokken 20.00.