Tais efter "Robinson"-kontrovers med Mathilde: – Vi er ikke venner

Det er kun en lille flig af konflikten mellem Mathilde og Tais, som seerne får indblik i i aftenens afsnit af "Robinson Ekspeditionen".

LÆS OGSÅ: Mathilde om Tais efter "Robinson": – Ikke behov for dialog med den mand

Til SE og HØR fortæller Tais Friis Vallestrand, at der var flere samtaler, som slet ikke blev vist på tv – og at han udtaler sig om det med en vis bekymring for at gøre Mathilde ked af det - selv om hun ikke har vist interesse i at have en dialog med ham om det i dag.

Det er dog vigtigt for Tais at understrege, at der hverken er ondt blod mellem dem eller nag fra hans side.

– Jeg har intet ondt at sige om Mathilde. Det var træls, og det var en stor misforståelse.

– På øen fik vi den begravet, men den er svær, for hun virker, som om det stadig går hende på. Når det er noget så vigtigt, ville det være godt at få snakket om det, men vi snakker ikke sammen. Vi har været i "Robinson Ekspeditionen" sammen, men vi er ikke venner.

Som seer kan det være svært at forstå, hvad konflikten helt præcist bunder i, og det kan Tais godt forstå. For størstedelen af den er slet ikke med i programmet.

Han fortæller, at han og flere på hold nord talte om, at Mathilde ikke bidrog så meget til livet på øen, men at hun samtidig blandede sig i, hvordan andre bidrog.

– Jeg oplever, at der er rigtig meget negativt fra Mathilde fra dag et. Hun har en lidt bedrevidende tilgang til det, synes jeg - uden at tage initiativ. For eksempel når vi skulle lave bål og hun siger: "Hvorfor gør I ikke sådan her?" I stedet for at gå hen og gøre det. Hvis jeg har gode idéer, sidder jeg ikke og kommanderer med andre.

– Det er ikke sikkert, hun mente det sådan, men det gav en trykket stemning.

Derudover fortæller Tais, at Mathilde trak sig fra fællesskabet og lå meget og sov.

– En dag har hun trukket sig og ligger i shelteret. Jeg kan ikke lide at se, at hun er ked af det, for selv om man ikke bidrager, skal man ikke have det psykisk dårligt på en øde ø med så mange mennesker.

Ifølge Tais opsøger han Mathilde, og de snakker længe om, hvordan de kan få løst problemerne, så han får sagt tingene på en måde, der ikke af hende opfattes passivt aggressivt.

– Vi aftaler, at jeg skal spørge hende, om hun vil med ud at samle brænde. Det gør jeg om morgenen, hvor vi skal have gang i bålet, og der vender det for os og bliver en megagod dag.

Men den gode stemning forsvinder, da holdet skal af sted til dysten.

"Rejs dig"

Den larmende sejltur derhen er lang og tager en times tid, og her siger Tais noget, som Mathilde angiveligt hører som noget helt andet.

– Hun falder i søvn, og hendes hoved hænger, så hun får slag i nakken på grund af bølgerne under den her træbåd. Jeg siger, hun skal rette sig op, fordi hendes nakke går i stykker. Så kigger hun mærkeligt på mig.

Ude til dysten græder Mathilde og vil ikke deltage, fortæller Tais, der ikke har forstået, hvad der er sket. Det er først mange timer efter, da holdet er sammen i vandet, som vi ser på tv, at Mathilde siger noget til ham.

Se videoen øverst i artiklen for at høre konflikten eksplodere.

– Det viser sig, at hun tror, jeg har sagt, hun skal rejse sig, fordi det viser dårlig holdånd. Men heldigvis har Louise hørt, hvad jeg sagde. Jeg sagde det af omsorg.

– Jeg bliver overrumplet ude i vandet, og det ramte mig hårdt. Jeg har to drenge derhjemme og er en vanvittigt omsorgsfuld person over for familie, venner og bekendte, fordi jeg er godt opdraget med pli og medmenneskelighed.

– Jeg synes, det er et helt vildt beskidt og fejt trick at komme med. Hvorfor siger hun ikke noget til mig til dysten eller i båden? Det forstår jeg ikke. Når vi har brugt så længe på at snakke og finde en fælles vej, hvorfor overvejer hun så ikke, om det er fejlkommunikation?

Ifølge Tais er det et generelt problem på hold nord, at ingen siger tingene, som de er.

– Alle går og pakker tingene ind. Ingen har lyst til at sige noget. Måske havde hun ikke haft lyst til at forlade ekspeditionen, hvis hun havde sagt noget. Det var jo en misforståelse. Som var sagt med empati, hvis du spørger mig, men som drejes til noget negativt.

– Det her er et perfekt billede på, at når man ikke siger noget, så kan det gå i voldsom hårdknude, som lægger en kæmpe dæmper på hele lejren. Jeg havde det så svært på det hold, fordi ingen siger noget. Det er pisseirriterende.

Tais er ærgerlig over, at en misforståelse er endt som så stort et drama, men han havde godt set det komme, da han sætter en ære i at sige tingene, som de er, og samtidig ved, at kameraerne ikke var til stede hele døgnet.

– Det var kæmpe, og jeg tænkte: "Fuck 'Robinson', det lorteprogram. Ej, hvor jeg synes, det er unfair, at jeg skal afbildes sådan her". Jeg vidste godt, hvordan det ville blive vist på tv, når jeg er så direkte en person, som jeg er.

Aftalt snak

Ifølge Tais har han og Mathilde efterfølgende en god snak i junglen, hvor de får renset luften, inden den samtale, seerne ser, hvor de to sidder på stenene i vandkanten og undskylder til hinanden.

– Jeg vil ikke afbildes som Emil fra sidste sæson på grund af noget, der ikke er sandfærdigt. Jeg kan ikke overskue at skulle have øretæver på et falsk grundlag, så jeg siger til hende, at jeg håber, hun vil stå ved de ting, hun siger i junglen om, at hun har misforstået og er ked af de ting, hun har sagt. Det har jeg behov for, at hun siger på tv, så dem i stuerne kan se, at jeg ikke er et ondt monster.

Siden har Tais og Mathilde skrevet sammen, lige efter de kom hjem fra ekspeditionen.

– Vi krammede også til forpremieren. Der er no hard feelings. Men lige på øen var vi nok bare to for forskellige personligheder.

– Jeg kan pissegodt lide Mathilde, og jeg bærer ikke nag. Jeg havde bare behov for, at det skulle være sandt, det, der blev sagt, og jeg vil ikke gøres til den store syndebuk.