Reality6. september 2019

Ronnie Ortiz-Magro går fra kæresten

"Jersey Shore"-stjernen Ronnie Ortiz-Magro er blevet singler
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega489526_029.jpg
 Foto: MEGA

Forholdet mellem "Jersey Shore"-stjernen Ronnie Ortiz-Magro og Jen Harley er endnu en gang forbi.

Det skriver E!Online.

Parret har sammen datteren Ariana Sky på et år, men selvom de flere gange har prøvet at få forholdet til at fungerer, er det ikke lykkedes.

Samtidig har der været flere historier i medierne om, at Ronnie har været Jen utro op til flere gange.

Ifølge E!Online er det dog ikke utroskaben, der er skyld i, at parret nu er gået fra hinanden. Bruddet skyldes angiveligt, at de ikke har kunnet finde ud af at enes.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega322625_011.jpg
 Foto: MEGA

Ronnie Ortiz-Magro og Jen Harley med datteren Ariana Sky. (Foto: MEGA)

Parret vil efter bruddet fokuserer på, at deres datter får det så godt som muligt under omstændighederne.

Ronnie Ortiz-Magro blev verdensberømt, da han var en del af MTV-serien "Jersey Shore".

De seneste år har han igen været at finde på TV-skærmen i programmet "Jersey Shore: Family Vacation". Her har Jen Harley også været en del af programmet.

Ronnie og Jens turbulente forhold har dog ikke været noget, der har behaget de andre deltagere i "Jersey Shore: Family Vacation".

Jen har igennem det meste af optagelserne været utilregnelig, når forholdet mellem hende og Ronnie ikke har gået, som det skulle.

De problemer kan nu være fortid, når Jen Harley formentlig ikke skal være med i programmet længere.

Sponsoreret indhold