Rosa Hatting færdig med kvinder: Brændte nallerne på Louise Hjort
LÆS OGSÅ: Rosa Hatting raser over knaldekonkurrence: Fucking klamt system
- Som det ser ud nu, har jeg ikke lyst til at date nogen kvinder.
Sådan siger Rosa Hatting, som er aktuel i sin anden sæson af "Paradise Hotel" og før har datet både kvinder og mænd. Men i programmet holder hun sig til at være "drengeglad", lyder det.
Det skyldes, at hun brændte nallerne på forholdet til "Paradise"-vinderen Louise Hjort. Og da hun stod i Mexico for at lave reality, havde hun endnu ikke fået bearbejdet bruddet fuldstændig.
- Jeg var ikke videre fra Louise, da jeg var af sted. Derfor er jeg sådan dernede. Jeg var ikke videre. Der var alt det med Lucas og alt det med mig og Louise.
Rosa Hatting og Louise Hjort datede fra januar 2024, mens Louise var i et forhold med "Paradise"-kollegaen Sejr Bek. Hvilket hun i øvrigt stadig er. I oktober bekræftede Rosa, at de ikke længere var sammen, men at relationen heller ikke var helt lukket.
Allerede i april tog hun dog til Mexico for at optage "Paradise Hotel" - uden at være kommet over Louise.
- Vi havde en dyb relation og snakkede sammen hver dag. Så stoppede det, men det stoppede ikke, siger hun nu.
Præcis hvad der skete, da Rosa Hatting og Louise Hjort holdt op med at date, vil hun ikke ind på. Men det var ikke hendes egen beslutning.
- Jeg havde ikke lyst til det, men der var meget der, som der ikke behøves snakkes om. Det var en meget forvirrende situation - også fra min side - hvor jeg ikke følte, jeg skulle holdes tilbage.
- Så var jeg bare drengeglad. Og lader være med at tænke på kvinder overhovedet.
Og holdt tilbage blev Rosa Hatting ikke kort efter, hvor hun deltog i optagelserne til sæson 21 af "Paradise Hotel", som her et år efter bliver vist.
Her deler hun gerne ud af kys og lapdances som en fri fugl - og får flirtet intenst med Sean Bornkessel, som hun kender hjemmefra gennem Louise Hjort. Derfor er hun akavet i sin flirt, som han allerede første dag beder hende om at skrue lidt ned for.
- Da jeg ser Louises bedste ven komme derned, skulle jeg finde en måde at snakke med den person uden at virke mærkelig, forklarer Rosa, som godt ved, det ikke lykkedes.
- Jeg følte virkelig, at min fortid hjemsøgte mig.