Reality1. januar 2025

Rosa Hatting og Lucas Buchardt efter trekantsdrama: - Jeg er pisse jaloux

Det tidligere "Paradise Hotel"-par Rosa Hatting og Lucas Buchardt er tilbage under samme tag, hvor deres romance begyndte – og problemerne har de taget med sig hele vejen til Mexico
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Rosa Hatting taler ud om trekantsdramaet på "Paradise Hotel".
 Video: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson afslører chokerende detalje bag "Paradise Hotel"-pressebillede

"Paradise Hotel" sæson 21 er kun lige begyndt, men dramaet lader ikke vente på sig – og det er præcis, hvad man kan forvente, når flere ekskærester pludselig bliver indlogeret under samme tag.

Følelserne får frit spil, da Rosa deler et småkys med Karl Wiehe under sæsonens første fest, og situationen udvikler sig hurtigt til en test af både jalousi og venskab.

Kysset landede som en bombe hos ekskæresten Lucas, der straks måtte tage sin gode ven Karl til side for at minde ham om den klassiske "bro-code."

Og den lille konflikt mellem de ellers to gode venner, fik Rosa til at trække på smilebåndet.

- Der vil altid være følelser på tværs, men jeg nyder sgu at se, at han har det stramt med, at jeg kysser med andre på daværende tidspunkt, siger Rosa og tilføjer:

- Jeg ville hundrede procent selv blive sur, jeg er pisse jaloux som person. Jeg havde meget ejerfornemmelse, det kan jeg ikke komme udenom. Det er naturligt, og det er menneskeligt, siger hun.

Det var fucked

Inden parret igen befandt sig under samme tag på hotellet i Mexico, var al kontakt mellem dem brudt.

De havde endda blokeret hinanden på sociale medier. Alligevel mener Lucas, at der stadig er visse regler, der skal overholdes.

- Jeg har altid været en fyr, der lever efter bro-code, når først man er bros. Jeg kender Karl hjemmefra, så vi er egentlig venner, så jeg synes det var lidt fucked. Jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle have det med det, fortæller Lucas.

Ifølge Rosa så var der også nogle ting, der gjorde at genforeningen var langt fra ønskescenariet.

- Der var jo nogle ting, der skulle snakkes om, for mig og ham lukkede den meget brat af derhjemme. Jeg skulle bare ikke ryge ud til ham, det var helt sikkert, siger Rosa Hatting.

Sponsoreret indhold