Reality9 timer siden (opd. 3 timer siden)

Så dyrt er huset fra "Spillet"

Et mere end 600 kvadratmeter stort hus i Fredericia sætter den imponerende ramme for TV 2-programmet "Spillet"
Huset fra "Spillet" ligger i Fredericia lige ud til den gamle lillebæltsbro. Det har både havudsigt, badebro og mere end 600 kvadratmeter.
Huset fra "Spillet" ligger i Fredericia lige ud til den gamle lillebæltsbro. Det har både havudsigt, badebro og mere end 600 kvadratmeter.
 Foto: Sille Seerup, TV 2

LÆS OGSÅ: Realitydeltagere raser over anmeldelse af TV 2-programmet "Spillet": Hånet og kaldt luder

- Ej, hvor er her flot, siger skuespiller Vicki Berlin, da hun som den første deltager træder ind i TV 2-programmet "Spillet".

Huset, der danner rammerne for det nye realityshow, hvor 12 kendte danskere på forhånd ikke aner, hvad de går ind til, er placeret helt ud til vandet og med badebro og udsigt til den gamle lillebæltsbro.

Det ligger i Fredericia, opført i 2007, og både det og dets udsigt vises godt og grundigt frem i bedste sendetid.

Huset er 612 kvadratmeter, og der er også tilknyttet et gæstehus på 80 kvadratmeter.

Med 10 værelser, fire toiletter og tre badeværelser er det altså mere end perfekt at optage et realityprogram som "Spillet" i.

Arkitekten bag det lækre hus, som ifølge programmet byder på "overflod" på overetagen og ifølge streameren Jacob "Jaxstyle" en fæl lugt i kælderen, er Annette Billund fra billund//hansen, og huset blev senest udbudt i 2016, hvor det kom på markedet for 24 millioner kroner.

Det var der tilsyneladende ingen, der havde lyst til at smide, for det blev senere taget af markedet igen.

Til gengæld gav villaen det år Fredericia en plads på listen over Jyllands absolut dyreste boliger, skriver Fredericia Dagblad.

Ejeren af den labre villa med havudsigt er designer, kreativ direktør og indehaver af tæppemærket Knothouse, Bettina Marie-Luise Gedda.

Se billeder af kæmpevillaen her:

Sponsoreret indhold