Reality20. marts 2022

Sådan forberedte Caroline Wozniacki sig på livet som mor

Både før og efter datterens ankomst til verden, har tennisstjernen gjort sig tanker om, hvordan hun skulle overkomme sit nye job som mor
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 11. juni 2021 bliver en dag som hverken den 31-årige Caroline Wozniacki eller hendes ægtemand, David Lee, 38 kommer til at glemme.

Det blev nemlig dagen, hvor de to endelig kunne kalde sig forældre, efter datteren Olivia kom til verden.

Men allerede inden de to pludselig stod med et nyt lille liv i deres hænder, så gjorde den danske tennisstjerne sig mange tanker om det kommende nye liv, som lille familie i dag lever.

I parrets nye realityprogram ”Wozniacki & Lee”, der har premiere på Viaplay den 21. marts, fortæller især Wozniacki, at hun er ”nervøs” for, hvordan det hele kommer til at gå.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/pgm_2_-_gravidtest_full.jpeg
 Foto: NENT

Foto: NENT

Men for at dæmpe nervøsiteten en smule, så gør hun brug af ét særligt trick: organisering.

- Vi er så heldige, at vi har fået en hel masse fra vores venner og familie, så nu står jeg og sørger for, at der er styr på det hele, så vi ikke skal koncentrere os om det, når hun er her, lyder det fra hende i programmet, mens hun viser børneværelset frem.

Og det er tydeligt, at der er tale om en disciplineret sportsudøver, der har gjort sig tanker om, hvordan værelset skulle være.

For der er ikke det, der mangler – eller som hun ikke ved, hvor er henne i værelset.

Artiklen fortsætter under klippet

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Men trods organisering og en klar ide om, hvordan hun ville klare sin ændrede tilværelse, så var det alligevel en del hårdere, end hun først regnede med.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega502438_027.jpg
 Foto: MEGA

Foto: MEGA

Sådan lød det fra hende i oktober måned, da hun gæstede ”Go’ Aften Live”.

- Jeg troede, jeg vidste, hvad det betød at arbejde hårdt, og hvad disciplin var. Men jeg må sige, at det har været lidt hårdere, end jeg havde regnet med. Men det er det hele værd. Hun er fantastisk, kunne hun fortælle.

Sponsoreret indhold