Reality1. december 2024

Sabrina Sau efter overgreb: Har ikke sex med kæresten

Den tidligere "De dyre piger"-stjerne fortæller, hvordan det traumatiske forhold i det såkaldte bdsm-miljø i dag påvirker hendes nye kærlighed til bedstevennen Simon
Sabrina Sau fortæller, at hun og kæresten ikke har sex med hinanden.
Sabrina Sau fortæller, at hun og kæresten ikke har sex med hinanden.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Efter kærlighedsproblemer: Sabrina Sau har fået ny kæreste

Sabrina Sau, kendt fra DR-programmet "De dyre piger", afslørede tidligere i år, at hun var blevet forelsket i sin bedste ven gennem fem år, Simon.

Men selvom parret lever i nyforelskelsens rus, holder de sig fra sex, og det er der en særlig grund til, fortæller Sabrina Sau til SE og HØR.

- Vi har ikke sex, der er ikke noget intimitet i vores forhold.

- Jeg har været igennem nogle ting i mit liv, før jeg mødte Simon, der har gjort, at jeg har rigtig svært ved intimitet, siger DR-stjernen.

Udsat for overgreb

Ifølge Sabrina Sau har hun tidligere været udsat for, hvad hun oplevede som overgreb fra andre, før hun lod sig forelske i kæresten.

- Jeg har i et par år været i bdsm-verden.

- Det er meget hård sex. Det skulle hele tiden været vildere og vildere, og mange grænser blev overskredet. Det tog overhånd, fortæller Sabrina Sau til SE og HØR.

Bdsm er en blanding af blandt andet bondage, disciplin, submission og masochisme.

Og Sabrina Sau har tidligere fortalt til SE og HØR, at Simon har været en stor støtte i at hjælpe hende ud af dårlige forhold.

Denne gang var ingen undtagelse – det var nemlig også Simon, der hjalp hende ud af de seneste usunde relationer, hvor Sabrina Sau angiveligt fik overskredet flere af sine personlige grænser.

Vil kæmpe for kærligheden

Selvom intimitet altså er et ømtålelig punkt for Sabrina, er hun parat til at kæmpe for kærligheden.

- Vi er ved at få hjælp til det.

- Det er svært, vi har været venner siden 2019, lige nu er vi principielt venner, hvis man ser ud fra intimitet, men vi er kærester.

- Jeg er nervøs for, om han kan fortsætte i det her.

- Det er svært at have en relation uden sex, erkender hun.

For et halvt år siden oplevede hun i øvrigt også, at mennesker kan gå langt over grænsen, selvom det rammer andre hårdt. Hun har nemlig haft en stalker åndende i nakken.

Sponsoreret indhold