Reality8 timer siden

Sabrina Sau slår fast: Han må gerne knalde andre

Til Reality Awards afslørede Sabrina Sau, at hun og ekskæresten Simon tager en pause. Og her må de begge gøre, som de har lyst til
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Sabrina Sau gav en kærlighedsstatus til SE og HØR, da vi mødte hende til Reality Awards. Se det her i videoen!
 Video: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: SE HELE EFTERFESTEN FRA REALITY AWARDS

Single. Sådan betegner Sabrina Sau sig selv, når snakken falder på kærligheden. Det fortalte "De dyre piger"-deltageren til SE og HØR, da vi mødte hende til Reality Awards 2025.

- Jeg har en masse selvkærlighed i øjeblikket og arbejder rigtig meget på mig selv, sagde Sabrina, som for nu ikke er kæreste med Simon, som før forholdet var hendes bedste ven.

- Vi skal ikke være kærester, før jeg har fået styr på mig. Han har også nogle ting, han skal have styr på, så vi har brug for at arbejde på os selv, før vi kan noget som helst andet, uddybede hun.

Eksparret er stadig bedste venner, og de ses stadig lige så meget, som da de var kærester. Det helt store problem er manglende intimitet i forholdet, som skyldes, at Sabrina for år tilbage har været udsat for overgreb.

Derfor har DR-kendissen sat ekskæresten Simon fri. Selv om de stadig ses en hel del - som venner - må han nu gøre, hvad han vil.

Sabrina Sau, Gustav Laurtisen
Til Reality Awards ankom Sabrina sammen med "Paradise"-deltageren Gustav Laurtisen.
 Foto: Søren Jul Lamberth

- Han må lave, hvad han må lave, og jeg må lave, hvad jeg vil lave, slog Sabrina fast.

- Jeg kan ikke give ham intimitet, så det må han selvfølgelig godt finde et andet sted. Jeg vil bare ikke høre om det, tilføjede hun med et grin.

Så hvis Simon nu finder en anden kvinde at kysse på, skal han helst undgå at fortælle det til sin bedste veninde Sabrina.

På den måde kan deres forhold sagtens fortsætte, som det er nu.

- Han er stadig og vil altid være min bedste ven. Men det er da hårdt, fordi jeg har en klump i maven over, hvis han nu er sammen med en anden, forklarede hun.

Se det hele i videoen øverst i artiklen!

Reality Awards 2025: Så vildt var det

Sponsoreret indhold