Særligt interview gav Mathias Hjort problemer: Fik skideballe af søster Louise Hjort
– Sejr og Louise har måske haft nogle knas på vejen – inden de blev kærester – og det kender jeg jo lidt til.
Sådan lød ordene fra Mathias Hjort til SE og HØR i januar, hvor han således udtalte sig om "Paradise"-kæresternes forhold.
Interviewet blev ikke ligefrem positivt modtaget af søster Louise Hjort, der ifølge tometermanden ikke var tilfreds med udtalelsen:
– Jeg har fået skældud af min søster for at have udtalt mig om det, lyder det fra Mathias Hjort, da han gæster SE og HØRs “Sladderministeriet”.
– Det er jo ikke sådan ment. Men de havde jo en historik, og jeg har jo set, hvordan det har været, inden de fandt sammen. Og så er jeg altid skeptisk over for folk. Især når det er min egen søster.
Det er dog ikke, fordi realitydeltageren herfra holder sig tilbage med udtalelser om sin søster.
Til SE og HØR sætter han nemlig også ord på sin skuffelse over Louise Hjort, efter han deltog i realityprogrammet “Good Luck Guys”, hvor han i øvrigt løb med sejren.
Lykønskningerne fra søsteren lader nemlig stadig vente på sig – og hun har da heller ikke delt et eneste opslag på de sociale medier om sin bros deltagelse i programmet:
– Der er mange, der har spurgt, om vi er uvenner, fordi hun ikke har delt noget eller støttet, forklarer Mathias og tilføjer, at han selv har støttet Louise gevaldigt i hendes “Paradise”-eventyr.
Se Mathias Hjort fortælle i videoen i toppen af artiklen.
Du kan også se hele episode 19 af "Sladderministeriet" med Mathias Hjort her:
Eller lytte til afsnittet som podcast her: