Reality11 timer siden

Samira Osman fik voldtægtstrusler for at støtte Teitur Skoubo

Det faldt flere for brystet, at Samira Osman var venner med Teitur Skoubo under hans voldssag
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Det var virkeligt alvorligt, da Samira blev truet, fortæller hun nu.
 Video: SE og HØR / Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf

LÆS OGSÅ: Samira Osmans kæreste: Danner par med kendisdatter

Hverken Teitur Skoubos ekskæreste Teresa Ovenberg eller veninden Samira Osman havde lyst til at udtale sig under sagen, hvor han var tiltalt for voldtægt og endte med at blive dømt for vold.

Derfor fik de begge hug fra flere sider - for selv om de mente, at de tog afstand ved at holde sig fra at kommentere på det, blev de tydeligt påvirkede af Teiturs negative omtale, som blandt andet smittede af på Teresa Ovenbergs virke som influencer.

Men også Samira Osman fik hadet at føle. Og det var ikke kun online, men også i det offentlige rum, fortæller hun i SE og HØR-podcasten "Sladderministeriet".

- Det var især hårdt i bylivet. Jeg kan huske, at jeg var i byen, og der var nogen, der sagde ”tænk, du støtter det der (Teitur red.). Du skal bare have en på tuden” til mig.

- Der var mange konflikter, og der var en, der råbte, at jeg skulle voldtages ude på gaden og alle mulige syge ting.

Truslerne betød, at Samira Osman i en periode holdt sig væk fra nattelivet for at undgå hårde kommentarer.

- Jeg var faktisk bange for at tage i byen. Der var mange gange, hvor jeg græd på vej hjem fra byen, fortæller hun.

Men selv om man gemmer sig derhjemme, kan onde tunger stadig nå en på nettet.

- Folk skrev, at jeg bare skulle have tæsk. Det gik mig på, men jeg følte, at jeg ikke skulle være ked af det, fordi det var nogle mennesker, der ikke har noget at tage sig til.

Se og hør Samira Osman tale om truslerne i videoen øverst i artiklen.

Du kan også høre hele udsendelsen med hende og Teresa Ovenberg ved at søge på "Sladderministeriet" der, hvor du lytter til podcasts - eller trykke lige her:

Sponsoreret indhold