Reality5 timer siden

Sarah Dohn langer ud efter Simba Prisen efter Camma-drama

Realitykendissen mener, at der var mange andre ting end netop Camma Okami, som var galt til Simba Prisen, hvor der blandt andet blev snakket om creampies og faket en graviditet på scenen
Sarah Dohn reagerer nu på Simba Prisens håndtering af Camma-dramaet. "Paradise Hotel"-stjernen langer blandt andet ud efter Jas & Mika, der valgte at fake en graviditet under showet.
Sarah Dohn reagerer nu på Simba Prisens håndtering af Camma-dramaet. "Paradise Hotel"-stjernen langer blandt andet ud efter Jas & Mika, der valgte at fake en graviditet under showet.
 Foto: Mikael Rieck & Gregers Overvad

Beslutningen har skabt røre på de sociale medier, hvor alverdens kendte ansigter har sendt deres støtte til Camma.

En af dem er Sarah Dohn, som på en Instagram-story hurtigt gjorde sin mening klar.

– Camma blev smidt ud for at sætte fokus på nogle virkelige vigtige emner, og samtidig synes I den forestilling Benjamin Hav lavede til sidst, hører mere hjemme? Usmageligt.

Mange ting var galt

Til SE og HØR uddyber ”Paradise Hotel”-stjernen sin kritik af Simba Prisen og arrangørerne.

– Jeg synes, der er mange ting, der er galt til det awardshow. Først og fremmest kan jeg ikke forstå, at folk raser over, at Camma vælger at bruge sin ytringsfrihed til at snakke om nogle meget vigtige emner, et sted hvor der er børn.

– Til samme ”børneshow” bliver der snakket om creampies og bliver vist tegninger af kønsdele på scenen mm Hvis I vil holde det sobert, så gør det 100 procent ellers falder det til jorden.

Sidste år afslørede Jasmin Lind og Mika Schultz, at de ventede deres første barn, og igen i år var graviditet i fokus på scenen.

Til awardshowet søndag aften valgte Jasmin Lind og Mika Schultz at fake en graviditet, og den gimmick giver ingen mening for Sarah Dohn.

– Derudover bliver der faket en graviditet, som jeg personligt selv synes, ingen steder hører hjemme, da der er kvinder, der kæmper med disse ting, som så bliver ”latterliggjort”, fordi de ikke lige havde andre store nyheder at komme med.

- Det er virkeligheden

Selv om flere har støttet Camma på Instagram, er der også nogle der mener, at DR-kendissen ikke burde have delt sin holdning til lige netop Simba Prisen.

Men den holdning giver Sarah Dohn ikke meget for.

– Det hun snakker om, er nu engang virkeligheden, og hvis ikke det bliver snakket om et sted, hvor der er så mange der ser med, hvor skal det så gøres?

– Derudover har jeg set, hvad stifterne af Simba Prisen siger om Camma, hvilket er en fuldstændig vanvittig udtale i min optik. Hun går personligt efter hende. Det Camma gør, har intet med Camma at gøre personligt. Alt i alt synes jeg bare det sejlede ift. de retningslinjer de nu engang har.

SE og HØR har rakt ud efter Jasmin Lind og Mia Marslew for en kommentar til Sarah Dohns kritik. De er endnu ikke vendt retur.

Sponsoreret indhold