Sarah Grünewald overrasker sønnen: Særlig "Vild med dans-julegave
LÆS OGSÅ: SARAH GRÜNEWALDS SØN MED I TV-PROGRAM
Selv om hendes tid på "Vild med dans" er forbi, elsker Sarah Grünewald stadig danseballet.
Men der er faktisk en i familien, som elsker TV 2-hittet om muligt endnu højere, end Sarah gør.
Det er hendes syvårige søn Luis.
Ofte er han med til både store shows og på festivaller, og på de sociale medier kan man se, at mor og søn har en fælles passion for dans og musik.

Det viser Sarahs julegave til Luis også. Til den har hun faktisk fået hjælp fra Fredrik Trudslev, som blev nummer to i årets udgave af "Vild med dans".
Luis har nemlig forelsket sig i et par sambabukser, som Fredrik bare under programmet og endda også i finalen.
De gyldne bukser er fyldt med frynser, som man med nærmest hvert et dansetrin virkelig kan sætte i bevægelse.
Bukserne havde Sarah via gode kontakter fået skaffet i Luis' størrelse, og de lå altså under træet juleaften.

Den livsglade Luis blev ellevild, da han åbnede gaven fra mor.
- Jeg fik dem! Jeg går ud og skifter, jublede Luis, da han så, at de gyldne frynsebukser nu var hans.
Alt det viser Sarah Grünewald i dag på sin Instagram-story.