Single igen: Sarah Louise taget i røven af fyr
Tilbage i oktober fortalte Sarah Louise, at hun igen havde fundet kærligheden.
Nu er det hele så forbi igen. Fyren viste sig nemlig at være en løgner.
Det skriver Sarah Louise på sin blog.
- Min nu ex-kæreste viste sig slet ikke at eksistere…. ja tænk engang…Jeg skrev i mit indlæg om ham, at han var SÅ fantastisk og dejlig og jeg slet ikke troede at den slags mænd fandtes…og det gjorde de så heller ikke, skriver Sarah Louise på bloggen, og fortsætter:
- Manden havde mere eller mindre løjet om alt. Lige fra hvor han boede, hvordan hans familie boede, han havde også løjet om sin alder, sit arbejde og mange andre ting. I bund og grund så sagde han de ting, han kunne regne ud, at jeg ville høre, så han kunne få det han ville have.
Det tidligere par havde allerede nået at snakke om, at de skulle flytte sammen.
Sarah Louise fortæller også på bloggen, hvordan hun regnede ud, at der var noget galt.
- Tingene begyndte at krakelere, da han glemte hvad han løj om og da han et hel døgn ikke kunne fortælle mig, hvor han havde været og jeg havde taget ham i at lyve om det, så regnede jeg først ud at der var noget helt galt, skriver hun.
Du kan læse hele blogindlægget her.
Da Sarah Louise afslørede, at hun igen havde fundet kærligheden, lagde hun billeder på Instagram fra en ferie, de havde været på i Istanbul. De billeder er nu igen blevet fjernet fra hendes profil.
Det var i juli sidste år, at Sarah Louise fortalte, at hun og Michael Handryciak, der er far til hendes tre børn, var gået fra hinanden nogle måneder tidligere.
- I har måske kunne fornemme det og set at jeg har været meget alene med ungerne. Jeg har været meget ked af det og jeg har ikke været klar til at dele min nye status med verden. Michael og jeg har af private årsager valgt at gå hver til sit, skrev Sarah Louise ved den lejlighed på sin blog.