Sarah og Türker er kærester
Efter en længere flirt ser det ud til, at Danmark har fået et nyt realitypar.
Sarah Tiedt og Türker Alici kan nu officielt kan kalde sig kærester.
Det fortæller den 26-årige Türker til Ekstra Bladet.
Selvom parret har set meget til hinanden, så er det først nu, parret ønsker at stå frem.
- Vi har snakket sammen i rimelig lang tid, men det er først på det seneste, at der er begyndt at ske noget, fortæller Türker.
"Robinson"-deltageren fortæller ligeledes, hvorfor han faldt for den 24-årige skønhed.
Sarah og Türker. Foto: Krestine Havemann
- Jeg tror bare, det jeg faldt for alt ved hende som helhed. Hun ser godt ud, hun er fucking sød, og det er som om, hun gør mig til en bedre person. Det var lige det, jeg manglede i mit liv. Jeg havde ellers gået rundt og tænkt: "Jeg finder sgu aldrig én", lyder det fra Türker.
På Instagram har den tatoverede babe og Türker delt billeder af, at de hyggede sig i hinandens selskab med bl.a. pizzabagning.
Og det er da også på det sociale billede medie, at flammen er blevet tændt.
Det har Sarah Tiedt tidligere sagt til SE og HØR.
- Det er ret nyt, og det er svært at sætte ord på, hvad det er. Men jo, vi dater, siger Sarah Tiedt, da SE og HØR fangede hende over telefonen.