RealityI går

Sarah Thomsen venter barn med kendt eks: - Enormt ensomt

"Ex on the Beach"-stjernen er fundet sammen med sin kendte ekskæreste igen, og nu venter de deres første fælles barn. Starten på graviditeten har dog ikke været nem
Til Reality Awards julefrokost forrige år åbnede Sarah Thomsen op for, hvad en ny fyr skal kunne for at slå benene væk under hende. Det kan du se i interviewet i videoen her!
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: "PARADISE"-VINDER SCORER JETSETTER

I weekenden detonerede Sarah Thomsen lidt af en bombe, da hun kunne afsløre, at hun er gravid og venter sit første barn. De færreste vidste, at hun overhovedet havde en kæreste.

Men det har "Ex on the Beach"-stjernen altså, og han er faktisk en kollega. Han hedder Kasper Pedersen og har ligesom Sarah lavet reality-tv.

For to år siden medvirkede han i MAX-fiaskoen "FBoy Island", som på ingen måde faldt i danskernes smag. Siden har Kasper haft fart på.

Knap et år efter programmet blev han far for første gang, og nu skal han til det igen, denne gang med Sarah, som han var kæreste med for år tilbage. Det har parret gået stille med dørene om.

- Vi har faktisk også holdt meget lav profil, og det er kun få, som har vidst, at vi var sammen igen. Vi har været kærester før i flere år, da vi var yngre, og så har vi fundet hinanden igen, fortæller hun til SE og HØR.

Sarah Thomsen, Kasper Pedersen
Ligesom Sarah har kæresten Kasper Pedersen, som hun faktisk har været sammen med for år tilbage, lavet reality-tv.
 Foto: Mikael Rieck, Søren Jul Lamberth

Selv om de har været sammen - og gået fra hinanden - før, så er Sarah helt sikker på, at Kasper er den rette.

- Han er bare en dejlig mand, som jeg elsker at være sammen med. Han er min bedste ven, og vi har kendt hinanden i flere år. Der er bare en helt særlig gnist mellem os, og måden, vi elsker hinanden på, er noget, jeg altid har drømt om, svarer Sarah til spørgsmålet om, hvad hun er faldet for ved Kasper.

Svært og ensomt

I december understregede Sarah over for SE og HØR, at hun var single, så det er altså gået stærkt med hende og Kasper. Men hvad betyder det, når man er sammen med den rette?

Nu venter realityparret deres første fælles barn, og i går røbede de vordende forældre, at det er en lille pige, som Sarah har inde i maven.

Starten på graviditeten har dog været alt andet end en dans på roser for den kommende mor. For selv om hun er i den syvende himmel over udsigten til at blive mor, så har hun kæmpet meget med graviditetskvalme.

- Jeg er så lykkelig, og lige pt. lever jeg højt på den glæde og kærlighed, vi har! Det hjælper også de dage, hvor kvalmen og det hele er lidt noget lort. Det har sku ikke været nemt og faktisk enormt ensomt at have det så skidt. MEN, nu når jeg ved, det er vores lille prinsesse, der gemmer sig i maven - så er det okay at have det dårligt, forsikrer Sarah.

Kvalmen trækker tænder ud, men det fylder ingenting mod tanken om og udsigten til at blive mor for "Ex on the Beach"-favoritten.

Og selv om der stadig er en del måneder til, at den lille realitybaby melder sin ankomst, så er Sarah i fuld sving med forberedelserne.

- Fordi jeg har bøvlet sådan med kvalme og opkastninger, så er det faktisk først nu her, hvor jeg begynder at kunne være oppe og ligne et menneske og kunne glæde sig over det lille liv, der gemmer sig i min mave. Og så er det bare fantastisk, at det er en lille pige! Så ja, vi begynder lige så stille at starte op på alt det, vi skal have klar til hende - og ellers tager vi en dag af gangen, forklarer hun.

Sponsoreret indhold