Reality10. oktober 2023

Sarah Tiedt viser nyt smykke frem: Guldring lavet med brystmælk

”Paradise Hotel”-stjernen Sarah Tiedt har fået sig et smykke, der er fuldstændig unikt. Det er nemlig lavet af brystmælk
BogreceptionAnne Plejdrup, Nadja Hansen, og Signe Fage. Ny bog. HomiesDato: 14.11.2022Sted: vermundsgade 40Journalist: Nicklas LagerstorfFoto: Copyright : Martin Høien/Aller Media Danmark
Sarah har nu fået et evigt minde om hende og Türkers datter Kadera.
 Foto: Martin Høien

Smykker kan være noget af det mest værdifulde for ejeren. Hvis ikke i reel værdi så i affektionsværdi.

Og man må gå ud fra, at tidligere realitydeltager Sarah Tiedt lige har fået et af de smykker, som har en helt speciel plads i hjertet.

På sin Instagram viser hun nemlig frem, at hun har fået lavet en guldring med diamanter, hvor hun selv har været med til at bidrage til skabelsen af selve smykket.

Hun har nemlig sendt noget af sin eget brystmælk til Canada, hvor en guldsmed har lavet en stor guldring med en ”sten”, der består af blandt andet hendes egen mælk.

– Det bare stærke følelser og minder for en mor, noget som en mor kun kan sætte sig ind i, skriver hun blandt andet i opslaget.

Datteren skal arve

Brystmælken stammer fra den første amning, Sarah havde. Hun har sammen med realitykollegaen Türker Alici datteren Kadera.

Hun oplyser at ringen koster 8.882 kroner at få lavet, men så er både told og moms betalt.

Det noget specielle smykke har også fået en del rosende kommentarer fra folk, der er meget begejstrede.

– Lige da jeg fangede, hvad du lavede, tænkte jeg ærligt, det lød mærkeligt. Men resultatet og tanken bag rørte mig til tårer. Smukt, skriver en bruger blandt andet.

Sarah skriver selv, at hun har planer om at give smykket videre til datteren, når hun er gammel nok til at arve det.

Sponsoreret indhold