Reality3. april 2025

Se alle deltagerne: Her er aspiranterne i sæson otte af "Korpset"

14 nye aspiranter er blevet tærsket gennem øvelserne i sæson otte af "Korpset". Mød alle deltagerne her

Her er aspiranterne i "Korpset" 8: Se alle deltagerne

LÆS OGSÅ: Chok! Thomas Rathsack ude af "Korpset"

Fire tidligere elitesoldater fra det danske Jæger- og Frømandskorps har sammensat et program af krævende udfordringer til sæson otte af "Korpset".

Programmet har premiere 21. april på TV 2, men det er allerede i kassen.

I galleriet øverst i artiklen kan du møde de 14 nye aspiranter, der har prøvet kræfter med det vilde forløb.

Blandt deltagerne er der flere kendte ansigter.

Mens flere giver den som influencere på Instagram - især i forhold til træning - er der også en TikTok-bedemand, end realitydeltager og en otte gange VM-vinder iblandt.

Se dem alle i galleriet øverst i artiklen.

Årets sæson er optaget på naturskønne steder som Dollerup bakker, Venø, Oddesund, klitterne ved Bovbjerg fyr og i mørket i Daugbjerg kalkgruber.

Udover masser af øvelser med det klassiske "Korpset"-DNA bliver aspiranterne i denne sæson udfordret på helt nye måder.

De skal blandt andet redde et gidsel ud af et brændende skib, stripses på hænder og fødder på bunden af fire meter vand, få testet deres basale instinkter, når de pludselig befinder sig i en simuleret krigszone med tilskadekomne civile, dykke under plexiglas, udholde fysiske og psykiske pinsler under tilfangetagelse - og meget, meget mere.

Forløbet er sammensat af fire tidligere elitesoldater fra det danske Jæger- og Frømandskorps. De tre velkendte instruktører Rune, Erik og Viborg er tilbage, og denne gang får de selskab af den tidligere frømand Bastian. Bastian har aftjent 15 år i det danske forsvar, heraf syv år i Frømandskorpset.

Thomas Rathsack deltager ikke i denne sæson.

14 aspiranter prøver kræfter med de udfordrende øvelser i sæson otte af "Korpset".
14 aspiranter prøver kræfter med de udfordrende øvelser i sæson otte af "Korpset".
 Foto: Lars E. Andreasen/TV 2

Sponsoreret indhold