Reality7. april 2025

Se klippet: Her er diskussionen, der fik Theis Horndrup til at droppe Karl Weihe

Uvenskabet begyndte ifølge Theis Horndrup i "Paradisebussen". Nu er programmet ude - og diskussionen, hvor Karl Weihe langer ud efter sin tidligere kammerat
Karl Weihe i "Paradisebussen": Theis er sgu ikke en god ven.
 Video: Viaplay

LÆS OGSÅ: Derfor sagde Lucas Buchardt nej til "Paradisebussen"

De var tre nosser i en pung, men efter "Paradise Hotel" blev Karl Weihe uvenner med både Theis Horndrup og Lucas Buchardt. Mens sidstnævnte er en, han prøver at klinke skårene med, ser det anderledes sort ud for færingens forhold til Theis.

Tidligere har begge givet hver deres version af, hvor det er gået galt mellem dem - og nu er øjeblikket, Theis har fremhævet, kommet ud at leve.

Det blev nemlig optaget, da Karl ifølge Theis trådte i spinaten så grundigt, at den blonde scoretrold stadig savner en undskyldning.

Det er i programmet "Paradisebussen", som har premiere mandag, at man kan se Karl Weihe lange ud efter Theis Horndrup, da sidstnævnte på Christel Trubkas opfordring blander sig i en diskussion mellem færingen og "Paradise Hotel"-vinderen.

Christel mener, at Karl har løjet over for blandt andre SE og HØR om, at han og Christel skulle have været kærester, og at hun skulle have givet ham et ultimatum, da han udtrykte ønske om at deltage i "Paradise Hotel Norge".

Theis giver Christel ret, og da han tager hendes parti, ser det ud til, at Karl Weihe vil give igen.

Se, hvordan det spænder af, i videoen øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Theis Horndrup har droppet Karl: - Det er ham, der skal undskylde

LÆS OGSÅ: Karl Weihe om uvenskab med Theis Horndrup: Han har intet, jeg gerne vil have

Sponsoreret indhold