Se konfrontationen: Fie Laursen tavs om sexlegetøj-scam
LÆS OGSÅ: Se Fie Laursens første interview i fire år
Den tidligere skandaleblogger og realitydeltager vil lægge influencerlivet på hylden og rense sit navn, fortæller hun i et timelangt interview med SE og HØR.
Det sker i podcasten "Sladderministeriet", hvor 27-årige Fie Laursen i samme ombæring har sagt ja til at blive konfronteret med alt – selvfølgelig i en god tone.
Men da hun bliver spurgt til den famøse pocket pussy, som hun forsøgte at sælge som et sexlegetøj støbt efter hendes egne nedre dele, stopper talestrømmen brat.
– Den har jeg faktisk ikke lyst til at snakke om i dag.
Hvordan kan det være?
– Fordi, det handler om sex, og det handler om alle de her ting, og jeg vil gerne have en dybere samtale, lyder Fie Laursens forklaring.
Identisk billede på Tys-Tys.dk
Andre steder i interviewet kommer hun både ind på OnlyFans og sexvideoer med sin partner, ligesom snakken også falder på andre gange, influenceren er trådt ved siden af.
Sagen om pocket pussy-svindlen nægter hun dog at tale om.
– Der er sket mange ting bag det, som jeg ikke er klar til at snakke om.
Se og hør Fie Laursens reaktion i videoen øverst i artiklen.
Du kan også se hele interviewet på video ved at klikke her – eller lytte til det som podcast herunder (eller ved at søge på "Sladderministeriet" der, hvor du hører podcasts):