Reality30. august 2024

SE og HØR afslører: Flere kendte med i ny "Paradise Hotel"-sæson

SE og HØR har allerede afsløret, at Christel Trubka vender tilbage i den kommende sæson af "Paradise Hotel". Nu kan vi røbe, at flere kendisser gør hende selskab
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
I SE og HØRs podcast "Sladderministeriet" afslørede Karl Weihe, at han og Christel Trubka sluttede deres romance, fordi han skulle være med i det norske "Paradise Hotel".
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: VOLDSOMT "PARADISE"-SKÆNDERI PÅ KAMERA

Hvis du synes, at de sidste par sæsoner af "Paradise Hotel" har været lidt småkedelige, kan du godt begynde at glæde dig.

En ny sæson af reality-hittet er for længst i kassen, og Viaplay har flere gange lovet, at denne omgang bliver som de gode gamle sæsoner, som slog seerrekorder.

Partnerskaber bestående af to af samme køn er fortid, og på et generelt plan vender "Paradise Hotel" tilbage til det gamle koncept.

SE og HØR kunne tidligere på sommeren afsløre, at Christel Trubka er med i den kommende sæson.

Nu kan vi røbe, at hun ikke bliver det eneste kendis, som indtager det legendariske program. Det fortæller flere kilder til SE og HØR.

Paradise Hotel 2025
To tidligere kærestepar er ifølge SE og HØRs oplysninger med i den kommende sæson af "Paradise Hotel".
 Foto: Lars H. Laursen, Søren Jul Lamberth

Udover Christel indtager hendes ekskæreste Karl Weihe for første gang den danske udgave af "Paradise Hotel". Han har tidligere været med i den norske udgave.

De to er dog ikke det eneste forhenværende kærestepar, som er med i den kommende sæson. Også Rosa Hatting og Lucas Buchardt vender tilbage til det program, der førte dem sammen og gjorde dem kendte.

Det kan SE og HØR nu erfare, men det er ikke det eneste tegn på, at Christel, Karl, Rosa og Lucas er med i "Paradise Hotel" sæson 21.

I går sluttede sæson 20 af "Paradise Hotel", og hvis man så med til den bitre ende, teasede Viaplay for den kommende sæson, og selv om de havde maskeret deltagernes ansigter, var de til at kende. Både Christel, Karl, Rosa og Lucas tonede frem med deres ansigter dækket.

Viaplay ønsker ikke at bekræfte SE og HØRs oplysninger, men til gengæld vil de gerne bekræfte, at de glæder sig til den kommende sæson af deres store reality-hit.

- Vi GLÆDER os til den næste sæson af Paradise Hotel, som bliver alt dét, fans af programmet kender og elsker fra de tidligere Paradise Hotel-sæsoner - med alt, hvad det indebærer drama, svigt, chok, manipulation, taktik, venskab, fjendskab og kærlighed, skriver Viaplay i en mail til SE og HØR.

Sponsoreret indhold