
SE og HØR afslører: Karl Weihe er med i ny sæson af "Paradise Hotel"
SE VIDEOEN: KARL OG THEIS I VOLDSOMT SKÆNDERI
Finaleafsnittet af sæson 21 af "Paradise Hotel" havde ikke engang været vist på skærmen, før Karl Weihe igen sad i et fly med kurs mod Mexico.
SE og HØR kan nu afsløre, at den flamboyante færing er med i den kommende sæson 22 af realityhittet, som lige nu bliver optaget, og hvor Rikke Gøransson er den eneste vært igen.
Flere kilder fortæller til SE og HØR, at Karl satte kursen mod Mexico for en uge siden, og at han altså er med for anden sæson i træk.
Det hænger godt sammen med, at det taktiske muskelbundt i flere dage ikke har været aktiv på sine sociale medier, ligesom det ikke er muligt at få fat i ham over telefonen.
Når man skal være med i "Paradise Hotel" tager produktionen nemlig ens telefon, så snart man lander i Mexico, og man får den først igen, når man er stemt ud af hotellet.

Som vi hører det, er Karl ikke den eneste kendis, som enten allerede er i Mexico for at optage "Paradise Hotel", eller som tager afsted i de kommende uger.
SE og HØR har spurgt Viaplay, om de kan bekræfte, at Karl Weihe er med i den kommende sæson af "Paradise Hotel". De oplyser, at de ikke kommenterer på programmer, som er ved at blive optaget.

Er tredje gang lykkens gang?
Den kommende sæson af Viaplay-baskeren bliver Karls tredje gang i Mexico. Hans første omgang var i den norske udgave, hvor han kom relativt sent ind i sæsonen og ikke gjorde det store væsen af sig.
Det må man sige, at færingen så formåede at gøre i den netop afsluttede sæson 21 af "Paradise Hotel". Her var Weihe en dominerende faktor på alle fronter.
Efterfølgende er det dog ikke gået super for Karl. Han har formået at rage sig uklar med stort set alle de andre deltagere, og især Theis Horndrup, Christel Trubka og Lucas Buchardt ligger han i bitter strid med.
Vi må håbe for Karl, at det går ham bedre i den nye sæson af "Paradise Hotel", som han altså er i gang med at optage lige nu.