Se videoen: "Bachelorette"-kvinderne tatoverer bejler ved allerførste møde
Der er ingen tvivl om, at 26-årige Boris fra København forsøger at gøre sig ekstra bemærket over for ”Bachelorette”-kvinderne Mette Sommer og Julie Kriegler i første episode af TV 2-programmet.
Og det lader da også til, at alle kneb gælder, når det er i kærlighedens navn.
I hvert fald beder Boris, der til dagligt er sangskriver og producer - og desuden vild med at tatovere - "Bachelorette"-damerne om at blive tatoveret.
– Jeg tænkte, I skulle tatovere mig, lyder det fra bejleren, da han møder de kærlighedshungrende kvinder for første gang.
– Jeg er ret sikker på, at det bare er for sjov, men han mener det sgu, forklarer Mette, der, ligesom Julie, i første omgang ikke er helt tryg ved at skulle kreere et permanent kunstværk i blæk på Boris' underarm.
Men kvinderne springer ud i det og tatoverer således et halvt hjerte hver:
– Det var overdrevet fedt, lyder det efterfølgende fra Boris, der desuden er ganske tilfreds med resultatet.
Se videoen, hvor Mette og Julie tatoverer Boris, i toppen af artiklen.
Du kan første afsnit af "Bachelorette" på TV 2 Play allerede nu og i aften på TV 2 Echo klokken 20.40.