Reality1. oktober 2022

Se videoen: Louise Hjort vil IKKE tale om Sejr

Reality-vinderen Louise Hjort nægtede at tale om romancen med "Paradise"-kollegaen Sejr. Til finalen afslørede de ellers, at de var mere end bare venner
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Louise var sammen med Zilas til Oktoberfest i Forum. Her faldt snakken blandt andet på Louise forhold til Sejr.
 Video: Søren Lamberth

Louise Hjort plejer ikke at være typen, som mangler ord, men det gjorde hun på særligt ét emne, da SE og HØR mødte hende til Oktoberfest i Forum.

Her faldt snakken nemlig på hendes forhold til "Paradise"-kollegaen Sejr.

Se hele interviewet med Louise og Zilas øverst i artiklen!

Til finalen på "Paradise" for en lille måned eller to siden afslørede Louise, at der var en romance mellem hende og Sejr.

- Vi er meget glade for hinanden, det er vi, sagde Louise dengang og tilføjede, at de var mere end bare venner:

- Ja, det er jo tydeligt. Men jeg ved, at der ikke er nogen af os, der har et behov for at sætte et label på.

Men hvordan går det så med Louise og Sejr i dag? Er de blevet kærester? Det forsøgte SE og HØR at få svar på.

- Det har jeg ikke lyst til at udtale mig om, siger Louise kortfattet i interviewet, som kan ses i sin fulde længde øverst i artiklen.

Af frygt for at blive misforstået, og at der bliver spredt usandheder, vælger "Paradise"-vinderen at holde helt tæt om hende og Sejr.

Louise Hjort og Sejr
Louise og Sejr afslørede til "Paradise"-finalen, at de var mere end bare venner.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Og det lader til, at hun har tænkt sig at blive ved sådan.

- Jeg tør ikke at udtale mig om det, for der bliver skrevet alt muligt, som ikke er sandt. Så hvad der sker mellem Sejr og mig, det bliver mellem Sejr og mig, siger Louise.

Se hele interviewet med Louise og Zilas øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold